LærerIntra is a web-based program for handling daily routines for teaching

LærerIntra er et lukket forum, hvor skolens personale og medarbejdere har adgang til vigtige oplysninger og værktøjer. I LærerIntra ligger informationerne kun ét sted – og det er nemt at styre, hvem der har adgang til hvad. Med andre ord fungerer LærerIntra som en slags intranet eller medarbejderportal.

LærerIntra er et forum for samarbejde og udvikling for skolens personale. Desuden er det en hjælp i planlægning og koordinering af undervisningen og de øvrige aktiviteter på skolen.

LærerIntra er netbaseret og derfor altid tilgængelig. LærerIntra hjælper med, at få alle aftaler om arrangementer, reservationer af lokaler og udstyr, vikarplaner, oplysninger om gældende praksis, materialeoversigter, kursustilmeldinger og meget mere samlet ét sted.

What is ElevIntra?

Portal for students with information about education and a lot of other tools.

What is ForældreIntra?

Information- and communicationsystem for parents.

About Kirkebækskolen

Skolens historie

Kirkebækskolen blev taget i brug i august 2001. Skolen hed tidligere Skolen på Taxvej og lå i Bagsværd. Elever og medarbejdere flyttede fra Skolen på Taxvej, der siden er omdøbt til Bakkeskolen. Samtidig flyttede fritidshjemmet Fritax, som ved den lejlighed blev omdøbt til Frihjulet. Ved skolereformen i august 2014 blev Kirkebækskolen og Frihjulet lagt sammen til én institution, Kirkebækskolen og Frihjulet blev til Kirkebækskolens SFO.

Kirkebækskolen har sit navn efter Birgit Kirkebæk, der var skoleinspektør på Skolen på Taxvej fra 1976 - 1988. Birgit Kirkebæk iværksatte flere pædagogiske udviklingsarbejder og projekter, der alle havde elevernes kommunikation som omdrejningspunkt. Alle medarbejdere deltog i udviklingsarbejderne og disse blev grundlag for den pædagogiske linie, der stadig er grundlæggende for arbejdet på Kirkebækskolen. Birgit Kirkebæk har både i sin tid som skoleinspektør og i sit senere arbejde som lektor på Danmarks Lærerhøjskole, nu Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Århus Universitet, været bannerfører for, at alle mennesker uanset handicap har ret til at blive undervist og forstået udfra det enkeltes menneskes forudsætninger.

Kirkebækskolen er bygget til elever med multiple funktionsnedsættelser. Arkitektfirmaet Bornebusch har tegnet bygningen.

I projekteringsfasen deltog ledere og medarbejdere fra de to institutioner med gode råd og ideer til indretning, hvilket har betydet at bygningen udover at fremtræde som et smukt byggeri også er særdeles velegnet til elever med multiple funktionsnedsættelser.

Kirkebækskolen

Undervisningen på Kirkebækskolen

Eleverne går i tilnærmelsesvis aldersopdelte klasser. Der er 4-8 elever i klasserne. Der er tilknyttet 2 lærere, 2 pædagoger og et antal pædagogmedhjælpere til hver klasse.

I den fagopdelte undervisning er det lærere der varetager undervisningen, støttet af pædagoger og pædagogmedhjælpere. I den understøttende undervisning er det både pædagoger og lærere, der varetager undervisningen, støttet af pædagogmedhjælpere. I SFO er det skolens pædagoger, der tilrettelægger og gennemfører de læringsaktiviteter, der finder sted, støttet op af pædagogmedhjælperne. Skolen arbejder ud fra at hverdagen foregår i trygge, forudsigelige og let genkendelige rammer for eleverne.

Vi arbejder med Totalkommunikation og anvender mange forskellige teknologier til at støtte eleverne i deres kommunikation. Det er forskelligt, hvilke hjælpemidlen det enkelte barn har gavn af, det kan være: Konkrete symboler, billedsymboler, computerbaserede kommunikationsprogrammer eller it-baserede talecomputere. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov samtidig med at folkeskolelovens fagrække på de enkelte klassetrin medtænkes. Undervisningen er ofte emneorienteret og foregår som klasseundervisning eller på mindre hold. Klassernes sociale liv vægtes højt.

Aske Andersen a few seconds ago
Kirkebækskolen
Kløvervænget 51
2625 Vallensbæk