About Korup Skole

Profil Pædagogiske principper Vision og mission Korup Skole er en folkeskole, så folkeskolelovens formålsparagraf[1] er skolens vision:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Folkeskolens mål er i forbindelse med folkeskolereformen blevet præciseret til, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Samtidig skal folkeskolen mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater samt øge elevernes trivsel.

Helt konkret vurderes elevernes uddannelsesparathed[2] i 8. kl. i forhold til følgende kriterier:

Faglige forudsætninger

I 8. klasse vurderes elever at være uddannelsesparate, når de har et gennemsnit på mindst 4 af standpunktskarakterer, der gives i folkeskolen.

I 9. og 10. klasse vurderes eleven i forhold til de ønskede uddannelser.

For elever, der ønsker en erhvervsuddannelse, skal gennemsnittet af standpunktskarakterer for hvert af fagene dansk og matematik være mindst 02.

For elever, der ønsker en gymnasial uddannelse, indgår elevens standpunkts- og prøvekarakterer i grundlaget for de faglige forudsætninger.

Personlige forudsætninger vurderes inden for fem fokusområder: Selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed.

Sociale forudsætninger vurderes inden for tre fokusområder: Samarbejdsevne, respekt og tolerance

Kerneopgave Skolens medarbejdere har i foråret 2014 formuleret følgende kerneopgave.

Vi vil skabe et læringsrigt, trygt og relationsfremmende miljø, som vi er stolte af. Når vi arbejder med kerneopgaven:

Tager vi udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer Bygger vi fællesskaber som ramme om de faglige og sociale aktiviteter.

Vores fælles professionelle tilgang – det vi kan regne med fra hinanden:

Fælles ansvar Inspirerende engagement Være nysgerrig Være åben Én der vil udvikle Være omstillingsparat Elevsyn På Korup Skole tror vi på, at alle elever deltager så godt, de kan. Nogle skal støttes mere end andre. At skabe et inkluderende læringsfællesskab er en forudsætning for at skolen lykkes. Vi arbejder ud fra, at elever lærer bedst, når de trives både personligt, socialt og fagligt

Faglig trivsel Vi arbejder ud fra, at elever lærer bedst, når de arbejder med opgaver, der for den enkelte elev er udfordrende og overkommelige.

Vi arbejder ud fra, at eleverne lærer bedst, når de kender til læringsmål og indhold for undervisningen.

Social trivsel Vi arbejder ud fra, at elever lærer bedst, når de indgår i konstruktive læringsfællesskaber med klassekammerater, personale og familie.

Vi arbejder ud fra, at elever lærer bedst, når de bidrager til, at de selv og andre har det godt.

Personlig trivsel Vi arbejder ud fra, at elever lærer bedst, når de tror på sig selv og egne muligheder og evner, hvor de har mentalt overskud til at mestre glade og svære følelser og personlige udfordringer.

Vi arbejder ud fra, at elever lærer bedst, når de er i low-arousal med fagligt, socialt og personligt overskud.

Samarbejdssyn På Korup Skole er trivsel og læring en fælles opgave. Vi hjælper hinanden, så ingen står alene med problemer eller opgaver. Vi siger til, når vi skal have hjælp eller sparring.

Når vi hjælper hinanden kan det være mere eller mindre systematiseret. Vi lader os fx inspirere af tanker bag coteaching, aktionslæring og low arousal-pædagogik. Det der er vigtigt er, at der bliver handlet, når der er behov for det.

Når vi planlægger skoleåret, sikrer vi os, at der er ressourcer til at sætte ind, når det bliver nødvendigt.

På Korup Skole er vi fælles om at udvikle vores didaktik og pædagogik. Vi har et metodefællesskab, hvor vi balancerer mellem frihed for den enkelte medarbejder og en fælles tilgang, som et udgangspunkt for samarbejdet. Vi finder pragmatiske løsninger og lader os gerne inspirere af teori og gode idéer fra kolleger.

Ordforklaring til elev- og samarbejdssyn Trivsel “I forhold til begrebet trivsel er der særligt tre dimensioner, som ekspertgruppen ønsker, at målingen skal afdække. De tre dimensioner vedrører det, som ekspertgruppen kalder skoletrivsel, dvs. aspekter af elevers trivsel, som har mest direkte tilknytning til skolen og skolelivet.

Den første dimension er elevens psykiske og fysiske velbefindende, herunder elevens glæde, tryghed og engagement i skolelivet og dets udfordringer samt oplevelse af anerkendelse, tilhørsforhold og indflydelse på skolen.

Den anden dimension er elevens oplevelse af faglige og personlige kompetencer – herunder særligt:

self-efficacy – at eleven føler sig kompetent til at sætte mål for sig selv og nå dem, social kompetence – at eleven føler sig kompetent til at indgå konstruktivt i et socialt samspil, resiliens – at eleven føler sig kompetent til at mestre og overkomme modgang og oplevelsen af at kunne deltage og bidrage betydningsfuldt i skolens aktiviteter, som forudsætter både frihedsgrader for og selvdisciplin af eleven. Den tredje dimension er elevens oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne, herunder elevens oplevelse af støtte og accept fra familien, sine klassekammerater og læreren og andre voksne på skolen. Disse aspekter overlapper ekspertgruppens præcisering af begrebet undervisningsmiljø, som omhandler elevens oplevelse af at være inkluderet i skolens faglige og sociale fællesskaber og dermed fri for mobning og at have tillid til sine klassekammerater og de voksne på skolen. Undervisningsmiljø drejer sig også om klasseledelse, undervisningsdifferentiering og skolens fysiske rammer. En anden del af undervisningsmiljøet er ro og orden, som handler om, at eleven ikke må føle sig forstyrret af larm og uro. Samtidig er det vigtigt at forstå lyde og dynamik som en vigtig del af den udviklende og udfordrende skole, som holder eleverne stimulerede og fri for kedsomhed og passivitet.“

Fra: Ekspertgruppen om elevers trivsel i folkeskolen https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/trivsel-og-undervisningsmiljoe/ekspertgruppen-om-elevernes-trivsel

Coteaching På Korup Skole forstår vi coteaching som en undervisningssituation, hvor en lærer eller pædagog hjælpes af en anden lærer eller pædagog med et bestemt mål for øje. Hjælpen kan være af forskellig varighed, og der kan være mere eller mindre formelt organiseret. Der kan fx være tale om en håndsrækning i nogle timer i den ene ende af spektret til fælles forberedelse og evaluering i den anden ende. Se fx Janne Hedegaard Hansen i Inklusionsvejlederen (red. Rasmus Alenkær, Dafolo)

Aktionslæring “Aktionslæring er en metode, hvor praktikere samarbejder om at igangsætte eksperimenter i praksis med henblik på at blive klogere på praksis og at udvikle den”. Helle Plouborg i Evalueringsfaglighed i skolen (red. Claus Madsen), Unge Pædagoger

Low arousal-pædagogik “Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det. Vi voksne har ansvaret for barnets adfærd: Vi skal smitte børnene med ro i stedet for at stresse dem med affektudsving og skældud.” (Jakob Kjærby Lentz, http://www.lowarousal.dk/hvad-er-low-arousal)

Metodefællesskab På Korup Skole forstår vi metodefællesskab som et begreb, der skabe beskrive bevægelsen mod, at vi kan tilgodese borgernes forventninger om en ensartet og høj kvalitet. Som eksempel kan nævnes, at vi alle sammen bruger MinUddannelse og Gyldendals Fagportaler.

[1] Bekendtgørelse af lov om folkeskolen § 1

[2] Om vurdering af undervisningsparathed på uvm.dk

Regler for elevernes opførsel Ordensreglerne på skolen

Generelt gælder det, at skolens tilsynsvagter (tidl. gårdvagter) agerer ud fra en idé om "sund fornuft". Det fungerer fortrinligt i dagligdagen. Men der kan være behov for regler. Dem har vi ikke mange af, men dem vi har kan du se her: Ordningen forudsætter rolig optræden så beskadigelser på inventar undgås. Eventuelle skader skal straks meldes til klasselæreren eller skolens leder. Boldspil eller brug af kasteskyts er forbudt. Så snart klokken ringer ind, skal leg og spil stoppe. Eleverne skal være i lokalet når læreren kommer. Såfremt én eller flere overtræder ovenstående regler, udelukkes den/de pågældende i op til 14 dage. Kan man ikke finde frem til ”overtræderen”, udelukkes hele klassen. Alle elever skal medvirke til at oprydningsreglerne der er opslået på dørens inderside, følges.

Aske Andersen a few seconds ago
Korup Skole
Præstevej 2 - 4
5210 Odense NV

Playgrounds near Korup Skole

Legeplads
Odense NV

What is ElevIntra?

Portal for students with information about education and a lot of other tools.

What is ForældreIntra?

Information- and communicationsystem for parents.

What is LærerIntra?

Basismodule for employees of the school.