Vi understøtter en anerkendende udviklings- og læringskultur. Vision Vi understøtter en anerkendende udviklings- og læringskultur. Værdigrundlag Skolen er et sted, hvor eleverne forberedes til deres videre uddannelse og til at blive aktive deltagere i et demokratisk samfund. På Amagerskolen arbejder skole og forældre sammen, hvor forældrene ses som en ressource og som aktive og ansvarlige medspillere. Amagerskolen en åben skole, der i samarbejde med lokalområdets virksomheder og foreninger fremmer elevernes læringsmål, introducerer eleverne til foreningslivet og fremmer forståelse af sammenhængskraften i samfundet. Som ansvarlige medarbejdere på Amagerskolen arbejder vi for at have et åbent og respektfuldt miljø med plads til forskellighed og fokus på glæde, leg og læring, hvor bevægelse er en naturlig del af undervisningen. Vi ønsker, at børn føler sig hørt, set og forstået, og at børn har medansvar og medindflydelse. Vi ser tryghed og omsorg som en forudsætning for, at eleverne kan udvikle sig og kan tilegne sig viden. Det er derfor enhver medarbejders ansvar at fremme den proces. Vi arbejder proaktivt for at opnå et godt undervisningsmiljø, hvor engagement er den drivende kraft, for at skabe de bedste muligheder for personlig og faglig udvikling og læring. På Amagerskolen er det medarbejdernes ambition og ansvar, at eleverne skal blive et nyk bedre, end eleven selv forestiller sig det muligt. Skolen fokuserer på, at hvert barn med sine forudsætninger udfordres fagligt i forhold til disse, og får mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, der imødekommer deres behov, så de bliver så dygtige, de kan. En varieret skoledag styrker arbejdet med at fremme elevernes evner til at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemer. På Amagerskolen skaber medarbejderne rammer, så alle tør være ærlige, handle, fejle, spørge, bede om hjælp og træffe nødvendige beslutninger. Samarbejdet mellem flere forskellige faggrupper er en styrke af skolens samlede faglighed.