Børn og unge har brug for voksne! Voksne, der kan hjælpe med at vise vej, holde i hånden, give kærligt skub, holde tilbage, opmuntre, udfordre og trøste. Det giver sig selv med de mindste børn, men det er vores erfaring at de unge i udskolingen har ligeså stort behov for voksne omkring sig. Forældre og familie er selvfølgelig her de vigtigste, men de voksne Skole/SFO har også en helt afgørende rolle. Børnene tilbringer ca. halvdelen af deres vågne tid på skolen i 10 meget vigtige år i livet. Vi vil derfor gøre os den yderste umage – både i dagligdagen og i samarbejdet med forældre (se mere om vores tanker om samarbejdet andet steds).