Værdigrundlag
”Vorrevangskolen – Min skole”
Det er hvad alle, elever og medarbejdere, gerne skal opleve.
Det gør vi ved, at skolens arbejde hviler på følgende værdier:
Faglighed Respekt Omsorg Ansvarlighed
Skolens hovedopgave er at give børnene en god skoletid præget af engagement og lyst til varig læring.
Der arbejdes i såvel undervisnings- og fritidsdelen ud fra et fælles læringssyn om, at børn og unge lærer på alle tidspunkter og i alle situationer.
Vorrevangskolen skal være et trygt sted for alle, hvor respekt, medbestemmelse og ansvar for såvel læring som det sociale fællesskab går hånd i hånd.
Vi lægger vægt på høj faglighed i undervisningen med udfordringer for alle.
Fællesskabsoplevelsen er et bærende element og derfor et konstant fokus.