ANTIMOBBESTRATEGI PÅ AABYBRO SKOLE Formål Formålet med Aabybro Skoles antimobbestrategi er at fremme og vedligeholde den gode trivsel og de gode læringsmiljøer på skolen. Antimobbestrategien skal være med til at sikre, at vi lever op til vores værdier, der blandt andet handler om at behandle hinanden med respekt og sikre at alle er trygge og dermed forebygge mobning og fremme trivsel. Mål Aabybro Skoles overordnede mål med at have en antimobbestrategi er at have fokus på en forebyggende indsats omkring mobning samt at spotte, fjerne eller reducere eksisterende mobbeproblematikker. Vi ønsker at have en skole, hvor alle kan føle sig trygge og hvor vi alle har respekt for hinanden og behandler hinanden ordentligt. Hvad er mobning? På Aabybro Skole definerer vi mobning på følgende måde: Når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde, er der tale om mobning. Dermed ser vi mobning som et forsøg på at skade en anden person og/eller udelukke denne person fra fællesskabet. Mobning kan ske ved, at en bestemt person udpeges som mærkelig eller anderledes og dermed ikke som en del af gruppen. På den måde skader man den person, man forfølger ham/hende og stopper ikke med at drille, slå, råbe, skrive dårlige ting eller grine, selvom der bliver sagt stop. Forebyggende initiativer mod mobning Det bedste middel mod mobning er trygge, tolerante børnefællesskaber. Når der er sammenhold og forståelse for hinanden såvel i en børnegruppe som i en forældregruppe, har mobningen svært ved at opstå. Som forebyggelse mod mobning i hverdagen har vi følgende initiativer: Fællesskabsopbyggende aktiviteter i undervisningen I undervisningstiden er der kontinuerligt fokus på fællesskabsopbyggende aktiviteter. Det kan være at sammensætte arbejdsgrupper med øje for det sociale, bede eleverne arbejde med fællesskaber, drøfte hvad et godt venskab er etc. Derudover er klasseekskursioner, lejrture og fælles arrangementer på skolen meget trivselsfremmende. Frikvartererne Et godt frikvarter er alles ansvar og kræver en god frikvarterskultur præget af et anerkendende og inkluderende miljø i klassen, hvor ingen elever holdes udenfor. Det er vigtigt, at lærere og pædagoger har fokus på at opsætte retningslinjer for frikvartererne og hjælpe med at løse konkrete konflikter. AABYBRO SKOLE JAMMERBUGT KOMMUNE Aabybro Skole Kattedamsvej 26–28 9440 Aabybro Side 2 2. oktober 2017 2 I indskolingen er der ofte behov for tydelige aftaler og klare retningslinjer for frikvartererne. Lærerne og pædagogerne har derfor fokus på at strukturere pauserne sammen med børnene, fx lave aftaler mellem børnene, så alle ved, at de har nogen at lege med i frikvartererne og hvad de skal. Med tiden er sigtet at få etableret en god frikvarterskultur i klassen, hvor der ikke længere er behov for styring fra de voksne. Legepatrulje På Aabybro Skole er der udover gård- og gangvagterne i perioder legepatrulje. Legepatrulje er en gruppe af elever fra mellemtrinnet, der sammen med en lærer, har til opgave at igangsætte lege og aktiviteter for de yngste elever. Formålet med legepatruljen er at have fokus på en aktiv pause for eleverne i indskolingen og sikre at eleverne bevæger sig og har det sjovt i frikvartererne med ældre elever som igangsættere. Derudover bidrager aktiviteter igangsat af legepatruljen til mere liv i skolegården, støtter trivslen blandt eleverne på egen årgang, men også på tværs af årgange samt styrker elevernes sundhed og læring. Trivselspersoner og samtalegrupper På Aabybro Skole har vi en række medarbejdere, som har en særlig opgave i at understøtte elevernes trivsel. Det kan være en enkelt elevs trivsel eller en større eller mindre gruppes trivsel. Derudover har vi to medarbejdere, som afholder forskellige typer af samtalegruppeforløb omkring udfordringer i børnenes liv. Digitale medier Det er en del af skolegangen på Aabybro Skole, at lærerne og pædagogerne taler med børnene om deres færden på internettet, sociale medier og mobiltelefoner. Der er fokus på at tale med elevernes om, hvordan de er opmærksomme på de fællesskaber de har virtuelt – og ikke kun i skolegården, så de lærer at være en god kammerat begge steder. Endelig har skolen også et fokus på dette sammen med forældrene og søger en fælles holdning til færden og adfærd på de digitale medier. Særlige arrangementer På Aabybro Skole har igennem skoleåret et antal arrangementer, som har til formål at forebygge mobning og fremme alle elevers generelle trivsel på skolen. Eksempler på sådanne arrangementer kan være: • Trivselsdag (første fredag i marts) • Foredrag om venskab, mobning, brug af sociale medier etc. • Fælles emneuge med fokus på venskab og trivsel (efteråret) • Venskabsklasser • Morgensang • Reboot-forløb i samarbejde med ungdomsskolen • Foredrag for forældre SSP-opgaven SSP-medarbejderen på Aabybro Skole arbejder kontinuerligt med opmærksomhed på at opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag. På Aabybro Skole har SSP fokus på arbejdet i alle afdelinger, både indskoling, mellemtrin og udskoling. Pt. er vores fokusområder i afdelingerne som følger: Side 3 2. oktober 2017 3 I indskolingen er der fokus på at tale med forældrene om deres rolle i forhold til deres børns færden i den digitale verden samt et forløb på anden årgang om ”Dit liv på nettet”. På mellemtrinet er der særligt fokus på de digitale medier. SSP-personalet kommer på alle årgange og taler med eleverne om de sociale medier og brugen af dem. I udskolingen er der fokus på alkohol og ”de gode valg”. På 7. årgang bliver der talt med eleverne om alkohol, på 8. årgang er der fokus på de sociale medier og på 9. og 10. årgang arbejder de med et forløb, som hedder "Det gode valg” og som omhandler alkohol, stoffer og fleretalsmisforståelser. Derudover afholdes årligt 4 møder med SSP, politi og socialrådgiver, hvor der drøftesindsatser og opmærksomhedspunkter på Aabybro Skole. På de møder deltager SSP-medarbejderen, afdelingslederen for udskolingen samt skolelederen. Der afholdes bekymringssamtaler med elever og forældre sammen med SSP, socialrådgiver og politi, såfremt det opleves nødvendigt. Trivselsundersøgelse Elevernes trivsel måles årligt i en national trivselsundersøgelse. Undersøgelse er for alle elever fra 0.-9. klasse og har til formål at holde øje med, hvorvidt elevernes trivsel styrkes. På Aabybro Skole har vi valgt at trivselsundersøgelsen også skal indbefatte spørgsmål om elevernes oplevelse af det fysiske miljø. Resultaterne fra trivselsmålingen bruger vi som et redskab i forhold til vores arbejde med at have fokus på de punkter, som eleverne i en klasse/på en årgang/i en afdeling/på hele skolen synes er udfordrende. Derudover indgår resultatet af trivselsmålingen også i kommunens kvalitetsrapport, som ligeledes beskriver, hvordan det står til med elevernes trivsel og sætter fokus på, hvordan kommunen fremovervil arbejde med eventuelle udfordringer. I hverdagen er den årlige trivselsundersøgelse et supplement til de oplevelser og iagttagelser de pædagogiske medarbejdere på Aabybro Skole gør sig og forholder sig til sammen med elever og forældre. Samarbejde med forældre Et godt samarbejde mellem forældrene i en klasse og et godt samarbejde mellem skole og hjem er centralt i forebyggelsen mod mobning. Derfor er der på alle forældremøder fokus på klassens og årgangens trivsel, fællesskab og samarbejde. Skolebestyrelsen har i samarbejde med skolen et stort fokus på at understøtte et godt forældresamarbejde, både i klasseforældreråd og i indskolingens trivselsgrupper. Arbejdet i klasseforældreråd og trivselsgrupper organiseres og sættes i gang fra det første forældremøde i 0. klasse, hvor repræsentanter fra skolebestyrelsen deltager for at fortælle om vigtigheden af et velfungerende samarbejde mellem forældrene og den afsmittende effekt, det har på børnegruppen. Skolebestyrelsen afholder årlige arrangementer for klasseforældrerødderne, hvor der sættes fokus på forskellige aspekter af arbejdet i et klasseforældreråd gennem hele skoleforløbet. Der laves også med jævne mellemrum arrangementer for forældregrupper/alle forældre, som berører tematikker forbundet med barnets trivsel. Side 4 2. oktober 2017 4 Håndtering af mobning Trods en mængde forebyggende indsatser, så oplever nogle elever alligevel at blive udsat for mobning. Derfor har vi udarbejdet en plan for, hvad der skal gøres, når mobning opstår. Elever, der oplever at blive mobbet, opfordres til at henvende sig til en voksen, hvad enten det er en forælder eller en medarbejder på skolen. Hvis eleven henvender sig først til en forælder, opfordres denne til at tage kontakt til kontaktlæreren eller kontaktpædagogen, således at medarbejderne her kan gå ind i at løse problematikken. Herfra følges den handleplan, som er vedtaget af skolens personale. I tilfælde af mobning er det vigtigt, at man både er opmærksom på de direkte involverede parter, men også på hele børnegruppen (fx klassen). Mobning opstår ofte på grund af uhensigtsmæssige mønstre i en gruppe og for at stoppe mobningen er det nødvendigt, at have fokus på hele gruppen. Mobning bliver håndteret og forebygget ved at have et vedvarende fokus på at opbygge positive fællesskaber med plads til alle. Handleplan ved tilfælde af mobning I tilfælde af konstateret mobning,skal der indenfor 10 arbejdsdage udarbejdes en handleplan. Proceduren herfor ersom følger: • Mobning konstateres i samarbejde mellem elever, forældre og medarbejdere • Medarbejdere orienterer og inddrager afdelingslederen • Problemet kortlægges • De direkte parter involveres. I forløbet involveres hele gruppen. • Skolens trivselsmedarbejdere og evt. SSP kan inddrages • Der laves aftaler og handleplaner med elever og forældre, som evalueres efter en fastsat periode. • Såfremt mobningen ikke hører op, synliggøres og uddybes problematikkerne. Efterfølgende skal der arbejdes konkret med trivslen, evt. i et samarbejde med en af skolens trivselsmedarbejdere. • Under hele forløbet er der tæt samarbejde med barnets/børnenes forældre om problemløsningen.
• Der kan afholdes et ekstraordinært forældremøde i den/de pågældende klasser, såfremt det vurderes som en del af løsningen. Til dette møde kan der hentes hjælp fra eksterne parter. • Skolepsykolog og/eller sundhedsplejerske kan evt. inddrages i samtaler med mobber eller mobbeoffer • Såfremt mobningen ikke hører op, kan en eller flere af følgende foranstaltninger anvendes: