Bøgebjergskolen er en kommunal folkeskole i Faaborg-Midtfyn Kommune med børnehaveklasse - 6. klasse. Skolen er enkeltsporet og har 83 elever. Personalet består af en skoleleder, 7 lærere, en børnehaveklasseleder, en sekretær og en serviceleder.
Skolen er bygget i 1960 og udvidet i 1976, 1981 og 2000. Skolen har udendørsfaciliteter med idrætsanlæg, grønne områder og skolegårde.
Skolen er bygget sammen med en daginstitution for børn i alderen 3 - 10 år. Vi har således et lokalefællesskab.
Vi er nabo til Bøgebjerghallen, som vi benytter i forbindelse med idrætsundervisning og sommerfest.
Skolen benyttes også af Faaborg Musikskole, Ungdomsskolen, Spejderne, Idrætsforeningen og andre foreninger.