Skanderup-Hjarup Forbundsskole er en folkeskole, der har elever fra Skanderup, Hjarup og Gelballe. Samtidig er skolen samlingssted for en mængde aktiviteter i fritiden.
I skolen er der børnehaveklasse, normalklasser, specialklasser og "Grønnebakken".
Endvidere har skolen en skolebestyrelse, der består af 7 forældre, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrådsrepræsentanter. Skolens leder og viceinspektør deltager også i skolebestyrelsens møder - men uden stemmeret.
De forskellige afdelinger er repræsenteret i samarbejdsudvalget.
Formål
Skanderup Hjarup Forbundsskole er et lokalt kulturcenter.
Skolens formål er i et positivt samarbejde med forældrene at skabe de bedste rammer for børnenes alsidige udvikling.
Undervisningen på Forbundsskolen skal være differentieret og engagerende og derved give mulighed for:
at eleverne bliver ansvarsbevidste og fagligt dygtige
at eleverne oplever inspiration og får lærelyst
at eleverne lærer at kommunikere og samarbejde positivt
at eleverne får forudsætninger for at vælge arbejdsmetoder
at eleverne får oplevelser såvel i som udenfor skolen
at bruge det omkringliggende samfunds viden og erfaringer
Skanderup-Hjarup Forbundsskole rummer elever med forskellige handicaps, f.eks. i specialklasser.
Denne målsætning opnås ved at skabe en hverdag for børn, forældre og ansatte, der bygger på:
tryghed og overskuelighed
gensidig respekt
engagement, åbenhed og ærlighed
samarbejde og ansvarlighed
kendskab til undervisningens mål og indhold.
Målet for Forbundsskolen som kulturcenter er:
at være en aktiv del af lokalområdet
at styrke og videreudvikle det lokale kulturliv i og omkring skolen
at stille lokaler og andre faciliteter til rådighed for lokalområdets beboere.
Skole-hjem samarbejde.
Klasselærerne arrangerer i samarbejde med klasseforældrerådet mindst et årligt forældremøde.
Klasselæreren har mindst 2 gange årligt kontakt til forældrene, telefonisk eller på skolen. Ved disse kontakter kan faglærere deltage. I første klasse aflægger klasselæreren et hjemmebesøg hos alle e-leverne i forbindelse med skoleårets start.
2 gange årligt udsendes et evalueringsskema. Dette skema danner udgangspunkt for en samtale mellem forældre, elev og lærere, hvor målene for elevens skolegang den kommende periode præciseres.
I børnehaveklassen afholdes specielle arrangementer med henblik på skolestarten.
I løbet af skolegangen afholdes specielle arrangementer med henblik på den fortsatte skolegang på kommunernes overbygningsskoler.
Skole og hjem holder hinanden orienteret om uregelmæssigheder i hverdagen f.eks. sygdom o.l.
Skolen formidler udover interne meddelelser også meddelelser af almen interesse for eleverne og lokalområdet.
Skolen formidler ikke meddelelser af politisk, religiøs og kommerciel art.