LærerIntra is a web-based program for handling daily routines for teaching

LærerIntra er et lukket forum, hvor skolens personale og medarbejdere har adgang til vigtige oplysninger og værktøjer. I LærerIntra ligger informationerne kun ét sted – og det er nemt at styre, hvem der har adgang til hvad. Med andre ord fungerer LærerIntra som en slags intranet eller medarbejderportal.

LærerIntra er et forum for samarbejde og udvikling for skolens personale. Desuden er det en hjælp i planlægning og koordinering af undervisningen og de øvrige aktiviteter på skolen.

LærerIntra er netbaseret og derfor altid tilgængelig. LærerIntra hjælper med, at få alle aftaler om arrangementer, reservationer af lokaler og udstyr, vikarplaner, oplysninger om gældende praksis, materialeoversigter, kursustilmeldinger og meget mere samlet ét sted.

What is ElevIntra?

Portal for students with information about education and a lot of other tools.

What is ForældreIntra?

Information- and communicationsystem for parents.

About Skjoldhøjskolen

Historik og basisfakta

Skjoldhøjskolen ligger ved et større parcel- og rækkehuskvarter kaldet Skjoldhøjparken.

Skjoldhøjparken ligger i Tilst-området i den vestlige del af Århus kommune - ca. 8 km fra Århus centrum. Skoledistriktet er i store træk afgrænset af Viborgvej mod nord og Skjoldhøjskolen mod syd og Skjoldhøjparkens ca. 1200 boliger ligger her. Desuden indgår True, Lyngby m.v. samt Skjoldhøjkollegiet. Skjoldhøjskolens distrikt afgrænses mod øst af rundkørslen ved døgninstitutionen Holmstrupgård.

Skjoldhøjskolen blev indviet i oktober 1974 og var dengang kun med 90 elever og 6 lærere i alt. I begyndelsen af 1980’erne, hvor Skjoldhøjparken især var beboet af børnefamilier, var elevtallet helt oppe på over 800, men ligger i dag på cirka 420 elever.

Ledelsesstruktur

Skjoldhøjskolen har - som de øvrige folkeskoler i Aarhus - fire medlemmer i ledelsesteamet:

  • Skoleleder, Lars Kjems, har det overordnede ansvar og den tilhørende kompetence.
  • Viceskoleleder, Hanne Lund, er nærmeste leder for lærerne og skolepædagogerne og er leder af skolens pædagogiske udvikling.
  • Administrativ leder, Frank Nørskov, er nærmeste leder for det teknisk/administrative personale og leder af skolens administration.
  • SFO-leder, Ole Gregersen, er nærmeste leder for de fritidspædagogiske ledere og leder af SFO.

Skolens organisering

  • aldersopdelte afdelinger og tidssvarende faglokaler

Skolen har en moderne og tidssvarende udformning der tilgodeser og understøtter skolens pædagogik.

Bygningerne er opdelt i afdelinger som i store træk har indrettet således at elever inden for få årgange hører til samme hus. Desuden udgør SFO-afdelingen et af husene.

Vores motivation for at jævnaldrende elever hører til i samme afdeling er bl.a. at støtte op om samarbejdsmulighederne i forhold til holddannelser på tværs af klasserne og at fremme tryghed og det sociale samvær mellem disse elever. Vores oplevelse er også at denne skoleopdeling har en tydelig gavnlig indvirkning på undervisningsmiljøet i den enkelte afdeling generelt.

Siden 2001 har vi arbejdet i retning mod den afdelingsopdelte og fleksible skole hvilket medfører at lærerne - af hensyn til fleksibiliteten og for at kunne have kendskabet til en overskuelig gruppe børn - helt overvejende har deres virke i en af følgende afdelinger:

UNDERHUSET – omfatter 0. – 5. klasse. 0. kl. - 3. klasse holder til i Gult Hus og 4. – 5. Klasse holder til i Grønt Hus. OVERHUSET - omfatter 6. - 9. Klasse. 6- 7. Klasse holder til i Orange Hus og 8. – 9. Klasse holder til i Blåt Hus. Skolens tre specialklasser er placeret i Blåt og Orange Hus. Ud over 'husene' råder Skjoldhøjskolen desuden over tidssvarende faglokaler med bl.a. helt nye lokaler til fysik/kemi og biologi.

Skjoldhøjskolen fremstår i dag overvejende som ganske pæn og velholdt. Der har i en årrække foregået en bygningsmæssig genopretning hvor der har været brugt adskillige millioner kroner til bl.a. tagrenovering, etablering af nyt varme- og ventilationsanlæg, udskiftning af termoruder etc. I dette skoleår er skolen tildelt RULL-midler (Rum til Leg og Læring) til etablering af nye lokaler i indskolingen (Gult og Rødt Hus) og etablering af Klubben Holmstrupmark på skolen.

Desuden er der mange dejlige grønne udendørs arealer.

Elevråd

Vi arbejder med afdelingsvise elevråd (Underhus og Overhus), som støtter børnene i afdelingen med at udvikle den demokratiske og parlamentariske forståelse.

Eleverne fra Overhuset vælger en formand og næstformand, som begge sidder i Skolebestyrelsen. Elevrådet samarbejder med skolens medarbejdere omkring en række aktiviteter - forberedelse af jul- og sommerafslutning, indhold i teamuger, store oprydningsdag, kantinen mv.

Forældresamarbejde

Skjoldhøjskolen har et veludviklet og velfungerende forældresamarbejde, såvel med den enkelte forælder, i klasse- og klasserådssammenhænge, i SFO, i Skolebestyrelsen og SFO´s forældreråd; et samarbejde som vi alle løbende søger at vedligeholde og videreudvikle.

Forældregruppen er meget central idet f.eks. forældrenes holdninger i forhold til omtale af andre børn og til at hjælpe med initiativer der understøtter den sociale udvikling hos det enkelte barn og i børnegruppen er afgørende for en positiv udvikling.

Magnetskole

Skjoldhøjskolen er en Magnetskole på linje med fire andre folkeskoler i Aarhus kommune, og det indbefatter at der gives ekstra midler fra centralt hold til at sikre at undervisningen er fleksibel og målrettet mod vores elevgruppe, og til i størst muligt omfang at gøre Skjoldhøjskolen attraktiv for alle områdets familier.

Fri for mobberi

Indskolingen har været en integreret del af det store anti-mobbe-projekt "Fri for mobberi", som med initiativ fra kronprinsesse Mary og Red Barnet blev der søsat i alt tre pilotprojekter i henholdsvis Gentofte, Kolding og Århus. Sidstnævnte foregik konkret i Skjoldhøjområdet og målgruppen var 3-8 årige børn hvilket derfor inkluderede såvel daginstitutioner, SFO som de yngste klassetrin på skolen. Nøgleordene er TROM: Tolerance, Respekt, Omsorg, Mod.

Selvom projektet officielt nu er afsluttet, arbejder Skjoldhøjskolen videre med idéerne og holdningerne bag 'Fri-for-mobberi'.

Aske Andersen a few seconds ago
Skjoldhøjskolen
Skjoldhøjvej 11
8381 Tilst