Skovagerskolens værdier
På Skovagerskolen finder vi det værdifuldt at:
På Skovagerskolen finder vi det værdifuldt at eleven opnår selvstændighed i sit fremtidige liv.
Skovagerskolen giver børnene mulighed for selvforvaltning ved læring og gennem aktiv deltagelse.
Den enkelte elev mødes med positive forventninger og elevens udgangspunkt respekteres.
Vores mål er derfor:
at eleven tilegner sig kommunikative redskaber
at eleven opnår handlekompetence
at eleven lærer at træffe valg
at eleven har medindflydelse på/i sin hverdag
at elevens praktiske og sociale færdigheder styrkes
På Skovagerskolen finder vi det værdifuldt at eleven udvikler sine kompetencer.
Læring sker gennem aktiv deltagelse i meningsfulde læreprocesser, der tager udgangspunkt i elevens interesser og kompetencer. Grundlæggende ønsker vi at styrke elevens livsglæde og selvværd.
Vores mål er derfor:
at eleven får mulighed for at handle aktivt på måder hvor elevens styrkesider anvendes
at eleven udvikler sig personligt, socialt og videns- og færdighedsmæssigt
at eleven oplever at kunne mestre
at eleven udfordrers i legen og arbejder med henblik på succesoplevelser
at eleven får oplevelser og udfordringer
På Skovagerskolen finder vi det værdifuldt at eleven udvikler betydningsfulde relationer til andre børn.
På Skovagerskolen skabes mulighed for udvikling og læring i samspil med andre elever.
Skolen vægter således at eleverne får mulighed for at knytte venskab på tværs af klasser og fællesrum og gennem aktiviteter med andre specialskoler.
Vores mål er derfor:
at eleverne får handlemuligheder/redskaber til at indgå i relationer og løse konflikter
at eleven oplever at der skabes tid, rum og forståelse for etablering og udvikling af betydningsfulde relationer
at eleverne lærer sociale spilleregler
at den enkelte elev oplever sig som en ligeværdig del af et fællesskab -også uden for skoletiden
På Skovagerskolen finder vi det værdifuldt at eleven oplever meningsfuldhed.
En væsentlig forudsætning for at skabe muligheder for elevens udvikling og læring er, at eleven kan se en mening med det, der arbejdes med i hverdagen.
Vi understøtter elevens aktive medvirken og indflydelse på sin egen hverdag.
Vores mål er derfor:
at eleven oplever medindflydelse
at eleven oplever fordybelse
at eleven oplever sig selv som værende skabende
at elevens udspil tages alvorligt
at eleven oplever sammenhæng og helhed i det tilbud vi giver
På Skovagerskolen finder vi det værdifuldt at der er et levende og inspirerende læringsmiljø.
Skovagerskolen er indrettet således, at den stimulerer til nysgerrighed og eksperimenterende aktiviteter i forhold til omgivelserne.
Vi vægter at eleven opbygger sin viden og skaber sit eget liv ved at iagttage sine omgivelser i samspil og dialog med andre.
Vores mål er derfor:
at rammerne støtter elevernes alsidige læringsprocesser
læringsmiljøet rummer mange materialer og muligheder for at arbejde undersøgende og eksperimenterende
at eleverne møder engagerede og inspirerende voksne
at der er et bevidst synligt læringsmiljø, som tager afsæt i de emner der arbejdes med
at fange elevernes opmærksomhed og opnå deres aktive medvirken
at eleverne synes det er sjovt, udviklende og lærerigt at komme i skole
På Skovagerskolen finder vi det værdifuldt, at de forskellige faggrupper arbejder sammen om at se eleven og sikre udvikling og læring.
Den enkelte ansatte indgår i et åbent og professionelt samarbejde og dagligdagen bygger på gensidig dialog, tillid og ansvar i de enkelte team og i de nære kollegagrupper.
Vores mål er derfor:
at teamet sikrer, at elevens hverdag er sammenhængende og overskuelig
at teamet formulerer de overordnede mål for den pædagogiske praksis
at en del af forberedelsen er fælles
at teamene tydeliggør forventninger til hinanden ved samarbejdes begyndelse og løbende evaluerer på samarbejdet
På Skovagerskolen finder vi det værdifuldt at skole/hjemsamarbejdet bygger på dialog og gensidig tillid og forventninger.
Det daglige pædagogiske arbejde med eleverne har høj prioritet og bygger på gensidig respekt, tillid og ansvar mellem alle parter omkring eleven. Derfor lægger vi vægt på et forældresamarbejde, der bygger på dialogen, og hvor begge parters forventninger synliggøres.
Vores mål er derfor:
at forældrene har indflydelse på deres barns hverdag
at afklare ansvarsfordeling
at forældrene får indsigt i barnets hverdag
at sikre et højt gensidigt informationsniveau
at inddrage forældrene som aktive parter
at skabe et forum for forældrenes indbyrdes kontakt
at tydeliggør ønsker og forventningerne til hinanden
at personale og forældre løbende holder hinanden informeret og følger op på informationerne
at aftaler følges op og evalueres efter tidsbestemt interval
at forældrene har medindflydelse i udarbejdelsen af individuelle mål
På Skovagerskolen finder vi det værdifuldt, at medarbejderne er kvalificerede og engagerede.
En vigtigt forudsætning for elevernes trivsel og udvikling er kvalificerede og engagerede medarbejdere. Skovagerskolen giver mulighed for at fastholde og udvikle den enkelte medarbejders faglige og personlige kvalifikationer.
Det skal sikres at værdi- og målsætning bliver en del af det daglige arbejde på Skovagerskolen, og at der løbende evalueres.
Vores mål er derfor:
at alle medarbejdere opnår specialpædagogisk viden
at udviklingsarbejder prioriteres højt
at videreudvikle teamsamarbejdet
at alle ansatte bidrager til et godt arbejdsmiljø
at hver enkelt ansat har mulighed for at arbejde med specielle kompetancer
revideret den 18 maj 2003
revideret den 16.juni 2003
revideret den 23 juni 2003