VÆRDIGRUNDLAG Skolens værdigrundlag findes i vedtægterne:
§ 2. Skolens formål er at drive privat grundskole efter de til enhver tid gældende love og andre regler for friskoler og private grundskoler m.v.
Stk. 2. Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag skal skolen give en undervisning, der som et minimum står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk. 3. Skolen skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.
Stk. 4. Skolen udøver sit virke i tæt samarbejde med forældrene.
Stk. 5. Skolen hviler på en demokratisk grundholdning, hvor viden, forståelse, dialog, omsorg og ansvarlighed er i centrum.
Stk. 6. Skolen har ikke noget specifikt politisk eller religiøst tilknytningsforhold.
Værdigrundlaget er alment, længerevarende og skolens fundament. Det er ikke til diskussion og det kræver en generalforsamlingsbeslutning at ændre det.
Derimod må værdigrundlaget med jævne mellemrum tolkes i sin samtid, altså være genstand for en større debat om, hvordan vi nu tolker og effektuerer værdigrundlaget.
Skolens formål
Skolens formål er på det til enhver tid eksisterende lovgrundlag og i tæt samarbejde med forældrene at drive prøveforberedende skole
Skolen hviler på en demokratisk grundholdning, hvor viden, forståelse, dialog, omsorg og ansvarlighed er i centrum
Skolen har ikke noget specifikt religiøst eller politisk tilhørsforhold.
Fagligheden
Når vi i hverdagen siger, at vi er en faglig skole, henviser vi til disse ord i værdigrundlaget:
drive prøveforberedende skole viden forståelse Skolens faglighed viser sig nu om dage på følgende område
Timefordelingsplanen giver eleverne flere timer i de boglige fag og færre i de praktisk/musiske (se den aktuelle timefordelingsplan på hjemmesiden). Vi starter med dansk, matematikundervisning og engelsk med liniefagsudannede lærere i 0. klasse, fysik/kemi i 6. klasse, tysk i 4. klasse og giver fransk som et muligt 3. sprog fra 7. klasse. Biologi starter i 5. klasse, og kulturfaget sprog- og kulturforståelse (se læseplan på hjemmesiden) fra 1. – 3. klasse Lærerne underviser næsten udelukkende i deres liniefag, hvilket giver engagerede lærere med stort fagligt overskud Skolens lærere er ambitiøse på elevernes vegne, de forventer, at eleverne gør sig umage Skolen har et velgennemarbejdet testprogram fra børnehaveklasse til og med 8. klasse Den elev, som gør sig umage, gør det godt nok. Specialundervisning tilbydes de elever, som trods en ihærdig indsats har brug for ekstra hjælp (se artiklen på hjemmesiden om specialundervisning) Hos os får eleverne lektier for, og vi forventer, at både elev og forældre gør deres bedste for at honorere de forventninger, der ligger til lektierne (se artikel på hjemmesiden om lektier) Fra 4. klasse får eleverne karakterer, og vi giver ikke kun faglige karakterer, men bedømmer også den enkelte elevs andre skolerelaterede kompetencer (læs om karaktererne på hjemmesiden)
Når vi i hverdagen siger, at vi har et tæt samarbejde mellem skole og hjem, henviser vi til disse ord i værdigrundlaget:
i tæt samarbejde med forældrene dialog Det tætte samarbejde med forældrene viser sig blandt andet gennem følgende:
Skolen afholder hvert år mindst et forældremøde Skolen afholder hvert år 2 skole/hjem-samtaler Skolen afholder hvert år faglærersamtaler Der afholdes klassearrangementer på alle klassetrin Skolens ansatte har en positiv indstilling ved forældrehenvendelser Skolen anvender Forældreintra Skolen og forældrene har gensidige forventninger til hinanden Forældrene er engagerede i børnenes skolegang Demokratisk grundholdning
Når vi hverdagen siger, at vi har en demokratisk grundholdning, mener vi, at den skal bygge på
Viden, forståelse, dialog, omsorg og ansvarlighed Det viser sig blandt andet ved:
Skolens bestyrelse er forældrevalgt Skolens bestyrelse / ledelse orienterer med jævne mellemrum forældrene om sit arbejde Forældrene accepterer, at det er bestyrelsens opgave at repræsentere den samlede skole Skolen holder generelt et højt informationsniveau til forældrene Forældrene holder et højt informationsniveau til skolen Både forældre og ansatte udviser respekt for hinandens opgaver og ansvar Forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre
Skolen forbereder eleverne til et samfund med frihed og folkestyre ved følgende
I det sociale arbejde i klasserne arbejdes med begreber som retfærdighed, tolerance, ansvarlighed og frihed At se en sag fra flere sider er en del af skolens kultur Skolens voksne er i deres daglige virke rollemodeller i de beslutningsprocesser, de er en del af Skolen har oprettet elevråd
Skolen har ikke noget specifikt religiøst og politisk tilhørsforhold
At skolen er uden religiøs og politisk tilknytning viser sig blandt andet ved følgende
Skolen forsøger ikke at påvirke eleverne politisk Skolen forsøger ikke at påvirke eleverne religiøst Ingen elever kan fritages for undervisning i religiøse og politiske emner Det respekteres, at skolens udgangspunkt er dansk historie og kultur