LærerIntra is a web-based program for handling daily routines for teaching

LærerIntra er et lukket forum, hvor skolens personale og medarbejdere har adgang til vigtige oplysninger og værktøjer. I LærerIntra ligger informationerne kun ét sted – og det er nemt at styre, hvem der har adgang til hvad. Med andre ord fungerer LærerIntra som en slags intranet eller medarbejderportal.

LærerIntra er et forum for samarbejde og udvikling for skolens personale. Desuden er det en hjælp i planlægning og koordinering af undervisningen og de øvrige aktiviteter på skolen.

LærerIntra er netbaseret og derfor altid tilgængelig. LærerIntra hjælper med, at få alle aftaler om arrangementer, reservationer af lokaler og udstyr, vikarplaner, oplysninger om gældende praksis, materialeoversigter, kursustilmeldinger og meget mere samlet ét sted.

What is ElevIntra?

Portal for students with information about education and a lot of other tools.

What is ForældreIntra?

Information- and communicationsystem for parents.

About Sundbyøster Skole

Kære Forældre Tryghed og godt kammeratskab er med til at skabe grobund for læring, mens uløste konflikter skaber dårlig trivsel, uro i klassen og forstyrrer både elevernes og lærerens koncentration. For at skabe mere ro og tryghed har de fleste københavnske skoler valgt at indføre mægling på skolen. Dit barns skole er en af dem. Hvad er skolemægling? På enhver skole opstår der hver dag konflikter mellem børnene. Nogle konflikter er små og hurtigt løst. Andre popper op igen og igen og går ud over humør og koncentration. Lærerne bruger hver dag undervisningstid til at løse konflikter. Mange konflikter bliver bedst løst, når de børn, der er uvenner selv er med til at bestemme hvordan. Børnene har ofte selv kloge synspunkter og gode forslag til løsning af konflikterne. Mægling er en måde at løse konflikter på. Her hjælper en upartisk tredjeperson parterne med selv at finde en løsning, som de er tilfredse med. Det foregår som en struktureret samtale, hvor der er nogle spilleregler, der er aftalt på forhånd. Mægleren træffer ingen afgørelser. Hvorfor skolemægling? I skolemægling lærer børnene selv at håndtere deres konflikter på en konstruktiv måde, samtidigt med at de udvikler deres sociale og personlige kompetencer. Børnene laver sammen en aftale og bliver dermed mere tilfredse, end hvis de voksne optræder som dommere. Det er naturligvis stadig læreren, som har det overordnede ansvar for, at der er et trygt læringsmiljø i klassen. Mange skoler i England, Norge, USA og de fleste københavnske skoler har allerede indført skolemægling. Erfaringerne fra mæglingsmøderne er, at børnene synes konflikterne bliver løst bedre. Lærere og ledere oplever, at de bliver aflastede og dermed får bedre tid til undervisningen. Hvordan foregår det? På dit barns skole er der både voksenmæglere og børnemæglere. Børnene mægler for elever, der er yngre end dem selv. De voksne mægler for de større elever, men alle sager til mægling skal gå igennem voksenmæglere, som vurderer, om det, der er sket, er egnet til mægling. Alle børn og voksne på skolen får at vide, hvem der er mæglere og at de skal henvende sig til dem, hvis de selv har behov for hjælp eller mener, at andre har brug for hjælp. Alle konflikter, som belaster forholdet mellem elever kan mægles. Hvis voksenmægleren vurderer, at det er en god idé med et mæglingsmøde, får enten børneeller voksenmægleren opgaven. Mægleren kontakter de børn, der er involveret, fortæller dem, hvad mægling går ud på, og spørger dem, om de vil mødes til mægling. Hvis børnene gerne vil mødes, arrangerer og styrer mægleren et møde på skolen. På mødet får børnene hver især lov til at fortælle hvad de oplevede, der skete. De får hjælp til at udtrykke det, de føler i trygge rammer og til at finde frem til en løsning, som er god for begge parter. Mægling har følgende principper: n Det er frivilligt at gå til mæglingsmøde - dit barn vælger selv. n Mægling er fortroligt. n Hvis man går til mæglingsmøde, skal man ville tale om det, der er sket. n Mægleren er upartisk - det vil sige holder lige meget med begge sider og sørger for at hver elev får fortalt sin version af historien. n Mægleren sørger for, at børnene taler en ad gangen og opmuntrer dem til at lytte til hinanden. n Mægleren sørger for, at det er trygt at være til mæglingsmøde. Børnemæglerne kan altid få hjælp og vejledning hos voksenmæglerne. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Gyldenløvesgade 15 1502 København V www.kk.dk Grafisk formgivning: Gurli Nielsen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, 1001-02 - Illustration: Annette Carlsen - KLS Grafisk Hus A/S - CO2 neutral produktion Rundt om skolemægling: Marie går i 3.x. Maries mor har i dag henvendt sig på skolens kontor. Hun har gennem længere tid oplevet, at der er store problemer mellem Marie og to andre piger i klassen. Pigerne er ulykkelige på skift, og hver dag er der en af dem, der græder over forskellige hændelser. Maries mor bebrejder skolelederen, at klasselæreren ikke har løst konflikterne mellem pigerne. Skolelederen lytter og foreslår, at pigerne tilbydes hjælp fra 6. klasses elevmæglere. Per, som er voksenmægler, taler med pigerne og forklarer dem, hvad mægling går ud på. Pigerne tager alle tre imod tilbuddet om mægling. Mandag klokken 12 mødes de tre piger med de to mæglere fra 6. klasse. Mødet varer en time. På mødet fortæller pigerne på skift, hvad der er sket og hvordan det har påvirket dem. De fortæller, at de hver især er kede af, at de taler så grimt til og om hinanden. Mødet ender med, at pigerne aftaler at holde op med at bagtale hinanden og holde en videoaften. Ugen efter mødes mæglerne ti minutter med pigerne for at sikre, at aftalen er blevet overholdt. Hvad kan du som forælder gøre? Næste gang du hører, at dit barn er blandet ind i en konflikt på den ene eller anden måde, så overvej, om et mæglingsmøde kunne være en idé. Tal med dit barn om det, og evt. med klasselæreren. Hvis du har spørgsmål om skolemægling, kan du henvende dig til dit barns klasselærer, skolens ledelse eller Nina Raaschou, tlf. 33 66 45 23, niraas@buf.kk.dk

Aske Andersen a few seconds ago
Sundbyøster Skole
Smyrnavej 5-7
2300 København S.