Velkommen til skolen
Vindinge Skole ligger 4 km syd-øst for Roskilde By i et naturskønt område med god plads til undervisning og leg. Vindinge Skole er en veldreven landsbyskole med et højt niveau af både faglighed og trivsel. Medarbejderne på skolen er, ifølge den seneste trivselsundersøgelse, meget tilfredse med deres arbejdsplads - et godt udgangspunkt for undervisning af høj kvalitet, hvor både børn og voksne generelt lykkes med deres skolearbejde.
Skolen har et godt og tæt samarbejde med elevernes forældre, som er engagerede og medvirkende til at gøre skolens tiltag og arrangementer til en succes. Samarbejdet med SFO og klub er velfungerende, og skolen har en særlig kulturel position i byen.
Vindinge Skole er fysisk indrettet som en to-sporet skole med ca. 320 elever gode faglokaler og udenomsarealer. Klassekvotienten ligger på 20 i gennemsnit. Skolen har pt. elever i 0.-7. klasse, fra 2018 desuden 8. klasse og fra 2019 9. klasse.
Vindinge skole har brobygningsaftale og tæt samarbejde med Vindinge Børnehus og daginstitutionen Hjortkær.