About Virklund Skole

Vores værdiregler

Vi vil kendes på:

  • Det gode fællesskab
  • Arbejdsglæde og trivsel
  • Hensynet til hinanden
  • Respekten for den enkelte og for omgivelserne
Vores værdigrundlag

Mission: Virklund Skoles mål er at skabe et anerkendende, trygt fællesskab og et udviklende læringsmiljø. Virklund Skole vægter en vedkommende hverdag præget af høj faglighed.

Vision: Et billede af skolen i år 2015: Virklund Skole har udviklet et stærkt teamsamarbejde i en velfungerende struktur, som giver plads til dialog og refleksion. Lærere og pædagoger udnytter de pædagogiske muligheder optimalt i en fleksibelt tilrettelagt hverdag. Virklund Skole er en så rummelig skole, at vi sikrer alle børn optimal udvikling i et trygt fællesskab. Vi har opnået, at langt de fleste af børnene har lysten til at lære gennem hele skoleforløbet. Virklund Skoles børn er motiverede, initiativtagende og selvhjulpne i læringsprocesserne og har desuden et højt fagligt niveau. Ingen børn på Virklund Skole forhindres i deres læringsproces af mobning eller social udstødning. Vi har opnået at tilrettelægge læringsprocesser, der tager individuelle hensyn, så hvert enkelt barn er i stand til at udfylde sit potentiale.

Værdier Virklund Skole bygger på Silkeborg Kommunes værdigrundlag: dialog, dynamik, kvalitet og sammenhæng. 2 Udgangspunktet for den pædagogiske indsats på Virklund Skole er folkeskoleloven, undervisningsministeriets målsætninger, Silkeborg Kommunes Sammenhængende Børne- & Ungepolitik og Skolepolitik. Det enkelte barn møder engagerede voksne, der i et respektfuldt fællesskab skaber rammer og rum, der medvirker til dets alsidige personlige udvikling, glæde og lysten til at lære. Det enkelte barn har medansvar og medindflydelse i en skole, der tager barnet alvorligt i et ansvarsfuldt læringsmiljø. Den enkelte medarbejder indgår i et tillidsfuldt samarbejde med skolens ledelse. Medarbejderen tager engageret del i skolens udvikling og yder sit til fællesskabet og arbejdsglæden. Forældre indgår i et ansvarligt samarbejde, der skaber glæde og udvikling for deres barn. Forældre vil møde en dagligdag, der giver deres barn tryghed, selvværd og lyst til at lære. Ledelsen skaber rammer og retning og er ansvarlig for et positivt arbejdsmiljø, hvor udvikling er nøgleordet, og hvor mødet med medarbejderne er baseret på anerkendelse, troværdighed, tillid og tryghed. Ledelsen er engageret i medarbejdernes trivsel og sætter aktivt fokus på, at alle spiller en vigtig rolle for helheden og fællesskabet. Vi vil kendes på følgende.

Det enkelte barn er aktivt i et læringsrum, hvor læring tager udgangspunkt i barnets stærke sider. Vi stræber efter et miljø, hvor medbestemmelse og gensidig respekt er nøgleord i et trygt, forpligtende fællesskab.

  • Børn der møder respekt fra voksne udvikler respekt for andre
  • Børn der er medbestemmende tager ansvar
  • Børn der oplever fællesskab udvikler sociale kompetencer
  • Tryghed bidrager til læringsparathed

Den enkelte medarbejder er aktiv og engageret i et læringsmiljø, der giver mulighed for personlig udvikling i et fællesskab baseret på teamorganiseret samarbejde. Medarbejderen og forældrene mødes i et respektfuldt samarbejde om det enkelte barn. Den enkelte medarbejder engagerer sig i skolens udvikling og får udfordring og ansvar i et trygt miljø, der sikrer løbende uddannelse i forhold til kommunens skolepolitik og skolens indsatsområder.

3

  • Et velfungerende og forpligtende teamsamarbejde skaber tilfredshed og arbejdsglæde
  • Reflekterende teamarbejde fremmer fælles læring og udvikling
  • Kontinuerlig uddannelse styrker og inspirerer
  • En ramme af personlig udvikling, teamudvikling og skoleudvikling giver et inspirerende, engagerende arbejdsmiljø

De enkelte forældre er aktive medspillere i forhold til udviklingen af deres barn og barnets sociale sammenhænge i tæt og respektfuld dialog med medarbejderen.

  • Forældre har et medansvar for skolens udvikling
  • Samarbejde skaber fælles forståelse for barnets faglige og sociale udvikling i såvel skole som fritid
  • Barnet skal opleve helhed og fælles forståelse
  • Barnets trivsel sikres i samarbejdet mellem skole og forældre

Ledelsen er aktiv og motiverende i forhold til den enkelte medarbejders udvikling og indsats. Skolens ledelse perspektiverer de kommunale målsætninger og sikrer et afbalanceret forhold mellem tradition og forandring.

Skolens ledelse er tydelig i dialog, holdninger, handlinger og beslutninger i skolens daglige liv

  • Ledelsen sikrer, at folkeskolelovens intentioner gennemføres i praksis
  • Ledelsen sikrer fælles retning og mål
  • Ledelsen sikrer et trygt arbejdsmiljø præget af åbenhed, respektfuld kommunikation, tillid og anerkendelse
  • Ledelsen ved, at glade medarbejdere giver glade børn. Glæde befordrer læring.

Værdigrundlaget hviler på Silkeborg Kommunes styrelsesvedtægt for folkeskolerne samt øvrige kommunale rammer.

Aske Andersen a few seconds ago
Virklund Skole
Thorsøvænget 1
8600 Silkeborg

What is ElevIntra?

Portal for students with information about education and a lot of other tools.

What is ForældreIntra?

Information- and communicationsystem for parents.

What is LærerIntra?

Basismodule for employees of the school.