hub_show_about_school_name
Alminde-Viuf Fællesskole er en kommunal folkeskole og hjemmehørende i Kolding Kommune.
Det overordnede grundlag for skolen er folkeskoleloven og Kolding Kommunes
Styrelsesvedtægter.
Lokalt er skolebestyrelsens principper udgangspunkt for hele skolens virksomhed. Alminde-Viuf Fællesskole bygger, dels på det enkelte menneske som et selvstændigt individ med egne
muligheder og med ret til at få stillet individuelle krav, dels på det enkelte menneske som en
del af et større hele. Den pædagogiske virksomhed bygger på leg, læring og fordybelse samt
barnets ret til barndom og til forskellighed.
Skolen indtager en central plads i lokalsamfundet og er en aktiv del af fællesskabet, og skolen
ønsker derfor:
- et forpligtende skole/hjem samarbejde
- at medinddrage forældre og elever i planlægningen og skolens dagligdag
- at skabe rammer for leg og læring
- at skabe rammer for helhedsorienteret undervisning
- at skabe rammer for et højt fagligt niveau
- at udvikle det enkelte barns selvstændighed og ansvarsbevidsthed, dels over for egen
læring og dels over for fællesskabets værdier
- at udvikle det enkelte barns sociale ansvarlighed i et fællesskab præget af gensidig
respekt
- at udgangspunktet er det enkelte barn
- at projektorienteret undervisning er en del af skolens hverdag fra 1.-9. klasse
- at skabe rammer for et godt miljø for både elever og medarbejdere
- at der er en gensidig åbenhed og information mellem skolen, skolens brugere og
skolens bestyrelse
Aske Andersen
a few seconds ago