hub_laererintra_default_description

hub_laererintra_full_description

hub_show_what_is_elevintra

hub_show_elevintra_description

hub_show_what_is_foraeldreintra

hub_show_foraeldreintra_description

hub_show_about_school_name

Vision for Malling Skole Et billede på en virkelighed, der venter på at blive virkeliggjort. Skabt med afsæt i det bedste, der allerede eksisterer. Malling skoles vision bygger på Folkeskoleloven og skolepolitikken for Århus Kommunale Skolevæsen. Malling Skole forbereder i et forpligtende fællesskab til ansvarlighed og selvstændighed. Vi ønsker at forberede børnene til at fungere og leve i en virkelighed med mange valgmuligheder og tilbud. Vi ser det som skolens opgave og funktion, i samarbejde med forældrene, at danne et grundlag for børnene, således at de kan leve et liv, hvor de er rustede til, på et kvalificeret, indsigtsfuldt og etisk grundlag, at kunne tage medansvar for og vare på deres eget og andres liv. Vi ønsker at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at børnene kan udvikle sig til aktiv selvforvaltning og dermed få det bedst mulige fundament til at træffe begrundede valg og forudse konsekvenser heraf. I skole og fritidslivet vil børnene være en del af en række forpligtende fællesskaber. Fællesskaber med engagerede, dygtige og troværdige voksne, som er optaget af at være tydelige rollemodeller.

Værdier for Malling Skole Visionen afspejler en række værdier. Disse vil ligge til grund for skolens samlede virke: Læring: faglighed, dannelse, socialisering Samarbejde: dialog, tillid, tydelighed Glæde: engagement, fantasi, kreativitet Respekt: ansvarlighed, tydelighed, medansvar Forskellighed: rummelighed, åbenhed, anerkendelse

Eksempler på hvordan vi arbejder med afsæt i værdierne: Læring, faglighed, dannelse, socialisering I de faglige fællesskaber ønsker vi at fremme det enkelte barns tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Vi vil opdrage og udvikle børn til selvindsigt. Til at vælge, prioritere, begrunde, tage medansvar og forudse konsekvenser. I undervisningstiden og i fritiden er der tid og rum til udforskning, oplevelse og fordybelse. Vi ønsker at skabe kontinuitet og overskuelighed så skoledagen opleves meningsfuld. For at give indsigt i samfundets behov og forventninger inddrages lokalområdets muligheder i udviklings- og læringsprocesser. Medarbejderne understøtter og videreudvikler alle børn og unges sociale, faglige, kreative, praktiske og motoriske evner. I en løbende proces styrkes barnets socialisering og dannelse. I det forpligtende fællesskab foregår det i samspil med andre børn og voksne. Medarbejderne reflekterer over og udvikler aktivt sin egen praksis, og tager medansvar for skolens samlede udvikling. Ledelsen understøtter medarbejderne og de selvstyrende team i deres udviklingsprocesser. Samarbejde, dialog, tillid, tydelighed Vi vil fremme alle børn og unges evne til at indgå i samspil og gensidigt forpligtende relationer med hinanden og med skolens voksne. Vi vil understøtte børnene i deres udvikling som sociale mennesker, der kan udfolde sig i forpligtende fællesskaber. Hvor de bekræftes i eget værd og møder udfordringer, der kvalificerer dem til livsduelighed. Som voksne vil vi synliggøre en praksis, hvor vi indgår i forpligtende fællesskaber. Vi lærer af hinanden og udvikler os i samspil med hinanden. Børnene skal lære at være gode konfliktløsere. Skolen skal være et sted, hvor børn trives. Samarbejdet mellem skole og hjem bygger på en åben, tydelig og tillidsfuld dialog. Et samarbejde der foregår i en ånd af gensidig respekt, med afklarede forventninger og i en værdsættelse af mangfoldighed. Forældrene er velinformerede om og engagerede i skolens virksomhed. De er medansvarlige for, at skolens opgaver lykkes. Glæde, engagement, fantasi, kreativitet. Ved at være en del af fællesskabet og ved at bidrage til det, oplever børnene glæde. Børnene skal opleve glæden og lysten ved at lære. I venskaber, i legen og i det faglige arbejde understøttes glæden - fantasi og kreativitet udvikles. Vi er opmærksomme på succesen, værdsætter når det lykkes. De voksnes engagement, adfærd, sprog og udstråling er betydningsfuldt for børnenes læring og dannelse. Respekt, medansvar, tydelighed, ansvarlighed Grundlæggende respekt for andre mennesker er den bærende værdi i kommunikation og dialog på alle planer i skolehverdagen. Børnene skal lære at respektere og udnytte forskelligheder positivt. Børnene skal udvikle medansvar for, hvordan andre i det forpligtende fællesskab har det. Vi ønsker at børnene udvikler empati, opmærksomhed og forståelse for andre. De skal respektere andres normer og værdier samt føle ansvarlighed over for hinanden. Respektfuldt behandler vi skolens ting, materialer og bygninger. Glade og smukke omgivelser giver bedre trivsel. Forskellighed, rummelighed, åbenhed, anerkendelse Det enkelte barn har værdi i sig selv. Derfor er det værdifuldt at bygge på de positive muligheder og ressourcer, der ligger i barnet, dets baggrund, opvækstvilkår og muligheder. Forældrenes viden om barnet inddrages som en vigtig ressource i skolelivet. Vi ønsker at styrke barnets selvværd, derfor tager undervisningen og aktiviteterne for det enkelte barn afsæt i barnets formåen. Vi er i vores samarbejdskultur fælles om at rumme de forskellige børn. Vi har en anerkendende tilgang til hinanden – børn som voksne. Vi udviser omsorg for hinanden, giver hinanden mulighed for at komme til orde. Vi ønsker at være en rummelig folkeskole, der kan tilbyde alle børn i distriktet et kvalificeret skole og fritidstilbud. Det daglige arbejde blandt de ansatte på Malling Skole er præget af ligeværdighed mellem personalegrupperne. Der er gensidig respekt for og anerkendelse af hinandens forskellige funktioner, arbejdsområder og kompetencer.

Aske Andersen a few seconds ago
Malling Skole
Lundshøjgårdsvej 19
8340 Malling