Rathlouskolen er en fri grundskole, hvor fællesskab og faglighed går hånd i hånd. Vi tror på, at den enkelte udvikler sig bedst i et stærkt og forpligtende fællesskab.
Rathlouskolen er en prøveforberedende skole og vi skal stå mål med den undervisning, der finder sted i folkeskolen. Vi opfylder ministeriets ”Fælles mål” og ligner andre skoler, når det drejer sig om fagenes navne, undervisningens omfang samt undervisningsmaterialet.
På andre områder adskiller vi os markant fra folkeskolen, og vi ser derfor os selv som et alternativ til den kommunale skole. Vi har en fast lav klassekvotient på alle årgange.
Vi prioriterer fagdage, emneuger, tværfaglige projekter samt hytteture/lejrskoler meget højt. Det gælder både i vores grundlæggende formål og i vores daglige arbejde.
Vi har engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, som ønsker at udvikle børnene til robuste og kompetente unge mennesker, der er klar til den verden og de udfordringer de vil møde i deres liv. Dette sker i tæt samarbejde med forældre.
Vi vil være en styrke i jeres barns hverdag, og vores mål er at skabe en skole, hvor tryghed, glæde og omsorg er i fokus. Vi vil fremme det enkelte barns personlige, faglige og kreative udvikling.
Vi forventer, at børnene er åbne over for faglige udfordringer og yder deres bedste. Børnene skal opleve, at deres indsats i skolen er vigtig for deres muligheder i fremtiden. De skal være stolte af at gå på Rathlouskolen og de skal være stolte af at tage skolearbejdet alvorligt. RATHLOUSKOLEN er en selvejende institution. Det betyder at: