hub_foraeldreintra_default_description

hub_foraeldreintra_full_description

ForældreIntra

hub_foraeldreintra_guide_for_foraeldreintra_description

hub_show_about_school_name

Skolelederens forord 2017

Velkommen til Rungsted private Realskole

”At lære er at famle i mørket, blind og stum,

at sprænge eller samle sit eget verdensrum,

at vække det, der sover, og gøre tanken fri,

at se en himmel over hver drøm, man lever i”

– Sådan lyder 3. strofe af den tekst Halfdan Rasmussen skrev i 1949 – ”At lære er at ville”. Selvom teksten er skrevet for mange år siden, er den eviggyldig. Læringsbegrebet har naturligvis flyttet sig gennem årene, men kernen er den samme, og som Halfdan Rasmussen skriver i et af de andre vers, er det at lære ”at bøje sig over livet selv og befri sin ensomhed”. Børn er som udgangspunkt nysgerrige, de prøver sig frem og klør på med krum hals. De er motiverede for at lære, videbegærlige og besidder en glæde og gejst ved at dygtiggøre sig. Jeg vil dog komme med den forsigtige påstand, at børn ikke naturligt er ligeså nysgerrige på deres sidste skoledag, som de var på den første. Det er Rungsted private Realskoles fornemmeste opgave at pirre elevernes nysgerrighed gennem hele deres skoleforløb, så hver enkelt elev bevarer lysten til at lære.

Den gode læring er i høj grad afhængig af den situation og den ramme, hvori læringen foregår. De ansatte på RpR møder eleverne med ægte interesse, indlevelse og involvering. At blive mødt af lærere, der har glimtet i øjet, troen på og høje forventninger til DIG er med til at motivere eleverne og gøre hverdagen og skolelivet meningsfuldt.

Glæden ved at gå i skole er det bedst tænkelige udgangspunkt for at blive dygtigere. Årsberetningen for 2016/2017 tegner et billede af et skoleår, der har været kendetegnet ved en høj grad af glæde i aktiviteterne. Et skoleår fyldt med fysiske, kreative og boglige aktiviteter. Et skoleår med Mandala-stjerneløb, opførelse af Klods Hans, drømme-dage, forfatterforedrag, læsedage, Diamond Awards, DM i fagene, Tante T-hygge, Jungle-aktivitet, SFO-fernisering og ”Tid til at kede sig”. Et skoleår, hvor 9. og 10. klasse igen har afsluttet deres skriftlige og mundtlige prøver bemærkelsesværdigt flot, der fortæller en historie om, at vi i høj grad lykkes med at undre og betage børnene fra miniforskole til 10. klasse. Et skoleår, hvor vi har haft fornemmelsen af, at børnene en gang imellem glemmer tid og sted, - det er måske lige netop i de særlige øjeblikke, hvor vi lykkes allerbedst. Et skoleår, hvor der har været fokus på RO, hvor eleverne har mødt hinanden med OMHU og hvor begrebet YDMYGHED er blevet sat i spil.

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej”. K. E. Løgstrups smukke citat fra 1956 fortæller, hvordan vi alle har et stort ansvar i mødet med andre mennesker. Vi skal forene børnenes lyst til at stå på egne ben med det at turde forfølge sine drømme. De skal mærke et trygt fællesskab, der holder hånden under dem, ikke hvis, men når der er behov for det.

Det er med en god fornemmelse, at vi siger tak for lån af jeres børn og tak for året der er gået. Vi håber, at I er tilfredse med resultatet og ser frem til et nyt skoleår med NÆRVÆR, VILJE og TÅLMODIGHED. God læselyst.

God sommer, God ferie, God sommerferie.

René Leiholm, skoleleder

Aske Andersen a few seconds ago
Rungsted private Realskole
Vallerød Banevej 23
2960 Rungsted Kyst

hub_show_what_is_elevintra

hub_show_elevintra_description

hub_show_what_is_laererintra

hub_show_laererintra_description

hub_show_about_school_name

hub_show_about_hub