Bemærk, skolen har ændret navn til "Heerup Skole".
Skolen i Ryparkens skole- og fritidstilbud
Eleverne inddeles i klasser og fritidshjemsgrupper. Lærere, pædagoger og medhjælpere udgør teamet i den enkelte klasse/fritidshjemsgruppe.
Lærere og pædagoger samarbejder i dialog med forældrene om at tilrettelægge en målrettet pædagogik og undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og behov.
Der arbejdes med kommunikation, sociale og boglige færdigheder, musisk/kreative fag og motoriske aktiviteter i skole og fritid.
I hvert team samarbejder lærer, pædagoger og pædagogiske medhjælpere dagligt.
Til skolen er knyttet modersmålslærere, talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut og skolepsykolog.
Skolen betjenes af sundhedsplejerske og skolelæge.