Om Skolen ved Bulowsvej

LINJEKATALOG Udskoling 2016 SKOLEN VED BÜLOWSVEJ Kære elever og forældre Vi er stolte af igen for skoleåret 2016/17 at kunne tilbyde særlige linjeprojektforløb, hver torsdag fra 9.45 – 13.35. Man vil kunne vælge sig på linjeprojektforløbene, som varer et halvt år for derefter at tilgå et nyt forløb i næste halvår. Kig i linjekataloget og se, hvilke linjeforløb, som udbydes på de forskellige årgange, og snak sammen om hvilke forløb, som kunne være spændende og læringsrige for jer. Tilmelding Man vælger via valgblanketten i linjekataloget, hvilke projektforløb, som man gerne vil være en del af i skoleåret 2016/17, og man skal vælge mindst tre forskellige projektforløb. Den udfyldte valgblanket medbringes den første skoledag (10. august) og afleveres til læreren eller pædagogen i klassen. Fordelingen af elever på holdene kommer til at foregå torsdag den 11. august og meldes ud til både forældre og børn umiddelbart efter. Første linjeprojektdag vil være torsdag den 18. august. Hvis man ikke afleverer den udfyldte valgblanket vil linjeprojektteamet tildele projektforløb til børnene. Derfor er det vigtigt, at børn og forældre derhjemme får snakket om, hvilke forløb som kunne være spændende og læringsrige at være en del af. Vi glæder os til at tage imod eleverne på linjeholdene. Alle i udskolingen Linjebeskrivelser HÅNDVÆRK

  1. klasse Før kreative ideer ud i livet og lær nye materialer, værktøjer, teknikker og metoder at kende. På håndværkslinjen vil der være særligt fokus på håndværksmæssige og kreative processer, en udvidelse af det du kender fra håndværk og design. Timerne vil tage udgangspunkt i fælles temaer, hvor du arbejder i kendte og nye materialer – lige fra træ, metal til plast, stof og gummi og får kendskab til nye værktøjer, teknikker og metoder. • Fælles oplæg. Undervisningen tager udgangspunkt i fælles oplæg, fx ”Du skal designe et kreativt logo/design i programmet Geogebra sammensat af geometriske figurer. Designet skal fortælle noget om dig selv. Til sidst skal det trykkes på en T-shirt”. Et andet kunne være: ”Fremstil en minilampe/lysreklame – du skal bruge plexiglas, lysdioder, træ og en gammel mobiloplader. Designet skal fortælle vise noget om dig selv, din fritidsinteresse el.lign”. • Ide-design-skitser. Dine ideer til at arbejde med det fælles oplæg, udvikler du ved tegning af skitser, samt samarbejde i mindre grupper eller med en makker. • Spørge, læse og søge. Vi finder inspiration hos hinanden, og i bøger og på internettet.

• Arbejdet. Når ideerne og skitserne er godkendt, øver vi os i at håndtere værktøj og beherske teknikker, inden det endelige arbejde udføres. • Evaluering. Nogle gange viser vi andre vores arbejde – evt. en lille udstilling, andre gange fremlægger vi for hinanden om, hvad vi har lært og hvordan vi har gjort. Måske skriver vi en lille rapport med billeder i. Timerne vil indeholde elementer fra det ovenstående. Timerne vil foregå i skolens håndværk- og designlokaler (sløjd og håndarbejde). Målet med undervisningen vil altid være, at du bliver dygtigere til at udvikle dine ideer, samt lærer mere om kreativt håndværksmæssigt arbejde. Du skal vælge håndværkslinjen, hvis du • interesserer dig meget for at arbejde med dine kreative sider. • ikke er bange for at bruge hænderne. • Kan lide at gøre dig umage og ikke er bange for at skrotte en ide og begynde helt forfra. • Kan lide at samarbejde og udveksle gode ideer med andre. MADNØRDERI

  1. klasse Vil du være super dygtig til at lave mad, og vil du vide mere om smage, råvaresammensætninger, kvalitet og i det hele taget tage din madlavning til nye højder? Så skal du vælge ”madnørderi”! Målet med madnørderi er, at du skal blive bedre til at lave mad, udvide dit kendskab til råvarer, udvikle din viden om de fem grundsmage. Samtidig skal du også samarbejde, arbejde under tidspres, overholde deadlines, anrette og præsentere dine retter æstetisk samt sammensætte menuer i overensstemmelse med smag, sundhed og sæson. Vi arbejder seriøst og målrettet i køkkenet, men lige så vigtigt er det, at vi nyder det tilberedte måltid ved et smukt dækket bord, hvor hyggen og fællesskabet i måltidet er i højsædet. • Vi skal lave spændende mad efter opskrifter og blive gode til at tilpasse disse efter sæsonen og gøre dem endnu sundere samt lave vores egne opskrifter. • Vi skal arbejde med hvilke råvarer, der er i sæson i løbet af året, og vurdere deres kvalitet samt hvilken betydning det har for det færdige resultat. • Vi skal tilpasse opskrifter, så de passer til sæsonens råvarer - hvordan du kan bytte råvarer ud, således at du laver den mest velsmagende ret. • Vi skal lave vores egne opskrifter, så hvis du fx har fået en dejlig ret på en restaurant, skal du lære at smage på den, så du selv kan lave den derhjemme. • Du skal kende til sæsonens råvarer - vi kan fx tage på svampetur eller plukke vilde bær og urter. • Vi skal selvfølgelig blive knivskarpe til at bruge de fem grundsmage. E-SPORT
  2. klasse På e-Sport-linjen tages der udgangspunkt i at benytte computerspil som middel til læring, refleksion, konkurrence og samarbejde. Fokus i undervisningen vil være: • At give mulighed for fordybelse og meningsfuld læring for de, som har interesse for e-sport. • At skabe en fællesskabsfølelse som hold. • At du lærer at omgås internet og computerspil hensigtsmæssigt (Digital dannelse). • At fremme den taktiske og strategiske tænkning, som e-sport opfordrer til. • At du med udgangspunkt i din spilinteresse får trænet dine engelskkundskaber. Undervisningen på e-sport-linjen vil bl.a. omfatte: • Spilforløb, både som hold og individuelt. • Diskussion og teori omkring strategi og taktik. • Intern sparring og analyse. • Virksomhedsbesøg hos e-sport-organisationen Astralis. • Undervisning i spilgenrer. • Teori om kommunikation. • Design af logo (viden om former og farver). Du skal vælge e-sportslinjen, hvis du: • Interesserer dig for computerspil. • Vil fremme dine strategiske tænkning. • Har lyst til at udvikle din samarbejdsevne. • Vil have en bredere indsigt i e-sport-miljøet. DE KLOGE HELTE
  3. klasse Har du interesse i naturvidenskab, og undrer du dig over, hvordan vi er kommet frem til de sammenhænge, som vi kender til inden for den naturvidenskabelige verden? (Fysik, kemi, biologi m.v.). På dette værksted vil vi undersøge de store navne indenfor naturvidenskaben og deres bedrifter gennem historien. Timerne vil indeholde læreroplæg, elevoplæg, hvor man selv har været undersøgende, spændende genskabelser af forsøg og ture ud af huset. Gennem året vil vi bl.a. komme ind på emner som: • The Big Bang/ astronomi. • Jordens alder og opbygning. • Alkymister til kemikere. • Atomets opbygning. • Evolutionsteorien. • Klassisk mekanik kontra den store sammenhæng. Og meget andet … Målet med undervisning er, at du opnår et større overblik over udviklingen af den naturvidenskabelige viden, vi har i dag. SPORT
  4. klasse På sportslinjen skal vi igennem et forløb, hvor du lærer, hvad motion og bevægelse gør ved kroppen, psyken, selvopfattelsen og relationer. På sportslinjen får du mulighed for at fordybe dig i enkelte sportsgrene. Vi lærer om øvelser og teknikker ned til mindste detalje. Vi bliver bevidste om hvilke faktorer, der spiller ind, når det er rigtig sjovt at dyrke sport. Sportslinjen består af en spændende teoretisk del, udfordrende og sjove fysiske aktiviteter samt små ture ud af huset. Hvert forløb vil være bygget op om en sportsgren og et hovedemne. Et forløb varer to-tre uger. I slutningen af linjeperioden skal vi i grupper lave præsentationer, hvor man selv vælger emne og sportsgren. Præsentationen skal bl.a. indehold et medie og et træningsprogram. Du skal vælge sport, hvis du … • gerne vil lære, hvad motion og bevægelse gør ved kroppen, psyken, selvopfattelsen og relationer. • kan lide at se små videoklip, læse og gennemgå tekster og lave små opgaver, quizzer m.m. om sport. • kan lide at nørde med forskellige teknikker og øvelser og fremlægge dem for andre. • vil lære forskellige træningsprogrammer, hvor vi bl.a. træner koncentration, balance og motivation. Sportsgrene: Løbetræning, styrketræning, yoga, crossfit og boldspil. Hovedemner: Sundhed, motivation, koncentration og Identitet. OBS: Alle sportsgrenene bliver udført uden vægte, altså med egen kropsvægt. INTERNATIONAL
  5. klasse Til august forventer vi at være deltager i et to-tre årigt europæisk Erasmus
  • projekt, som er EU-finansieret. Det er et projekt, som kommer til at udgøre det meste af undervisningen på den Internationale linje. Det er et samarbejde på tværs af lande og fag. Der skal bl.a. arbejdes med emner, som berører de deltagende landes kulturer, historier, traditioner, arkitektur, miljø, uddannelser, politik, sprog m.m. Cirka en gang om året skal de deltagende landes skoler mødes i et af deltagerlandene, hvor man typisk har en mindre flok elever med. Her vil nogle af jer få mulighed for at ansøge om deltagelse. De elever, som kunne have lyst til det, skal bl.a. skrive en ansøgning på engelsk nogle måneder før mødet. OBS: Hvis vi mod forventning ikke får et Erasmusprojekt, vil undervisningen omfatte geografi - historie- og samfundsfagsrelaterede emner. Det kan fx være emner om grænser, menneskerettigheder, børnearbejde, græsrodsbevægelser, miljø, subkultur, kulturel globalisering, forskellige levevilkår og livsformer. Alle emner bliver sat i et internationalt perspektiv. Herunder vil der også være mulighed for ture ud af huset. De samme emner vil komme i spil i de perioder, hvor Erasmusprojektet ikke fylder så meget. Der skal arbejdes med computer, hvor man eksempelvis vil få mulighed for at arbejde med forskellige it baserede værktøjer. Film- og fotooptag, redigering, håndværksmæssige færdigheder, drama, beskrivelser på engelsk, ude af huset på research osv. vil også indgå i undervisningen. Der arbejdes ud fra læreroplæg / fælles brainstorm og udvælgelse, par- eller gruppearbejde, mundtlig fremlæggelse og evaluering. Du skal være interesseret i og motiveret for at arbejde med fag som engelsk, historie, samfundsfag, geografi, andre kulturer, forskellige it-baserede præsentationsprogrammer, oprettelse af hjemmesider, praktiske udtryk som fx fremstilling af modeller, drama, foto-og videooptag + bearbejdning m.m. IDRÆTSTEORI
  1. klasse Forløbet er et teoretisk, fagligt boost, der går i dybden med de teoretiske ting, der kan hjælpe jer op til en mulig idrætseksamen. Der er altså tale om teoretisk undervisning og kun lidt aktiv udfoldelse. Der vil i undervisningen blive vist film, være tavleundervisning samt gruppearbejde. Eksempler på temaer og arbejdsområder kunne være: • Fysiologi, anatomi, træning. • Måling af kondital, BMI samt iltoptagelse, det store og det lille kredsløb. • Gennemgang af skellettet, musklerne, led. • Temaer som idrætskultur, idrætshistorie, idrætstendenser i samfundet, doping, elite og breddeidræt. • Opvarmningens betydning, forskellige træningsformer, udstrækningens betydning, kostens betydning. TEKSTIL OG DESIGN
  2. klasse Det er især faget “håndværk og design”, som kommer i spil her med den tekstile tilgang som overskrift. Vi arbejder med designprocesser og idéudvikling, men håndværket og materialerne, vi arbejder med, er omdrejningspunktet. Eleverne vil få mulighed for at fordybe sig i kreative forløb, hvor tempoet tilpasses den enkelte. De vil lære om mønsterkonstruktion ud fra nogle faste skabeloner, og de grundlæggende sy-teknikker vil blive repeteret. Har man en særlig flair for tegning og billedkunst er holdet også det rette sted - jeg er åben for, at man kommer med forslag til projekter og processer selv, så finder vi den helt rigtige måde at indarbejde det tekstile og det stoflige udtryk. Aktiviteter: • Idéudvikling og research – vores omverden er en uudtømmelig kilde til inspiration, hvis bare vi skærper vores opmærksomhed. Mønstre, farver, landskaber, arkitektur: Alt omkring os påvirker os, bevidst eller ubevidst. Vi skal på små udflugter, søge på nettet, se i magasiner og film og finde inspiration til vores designs. • Skitser og arbejdstegninger. • Lære om forskellige stoffer og deres sammensætning, muligheder og begrænsninger i forhold til det, man vil sy. • De helt grundlæggende teknikker inden for konstruktion og syning • Vi sætter håndværket i fokus samtidig med, at vi styrker de kreative processer, og du vil i løbet af perioden udvikle dine egne designs, hvorfra du skal udvælge de dele, du helst vil se som færdigt produkt. • Museumsbesøg med en designvinkel. Det bliver sjovt og spændende, uanset om du er øvet i at sy eller ej, hvis bare der er en interesse for design og formgivning. GAMING
  3. klasse Vi vil skiftevis spille spil og lave aktiviteter i den virkelige verden, primært gennem holdsport, og se, hvordan arbejdet mellem disse to felter kan bidrage til hinanden. Det er vigtigt, at de som vil denne linje, forstår, at der ikke vil blive spillet deres yndlingsspil, men udvalgte spil med bestemte formål. Vi vil i samarbejde ændre på det dogme, at computerspil/gaming blot er et tidsfordriv, men i stedet et værktøj, der kan hjælpe til at navigere rundt iblandt livets mange udfordringer. Der vil blive trænet og undervist i at beherske sine følelser, at se hvordan reaktionsevner, spilanalyse, strategi, mentalstamina, kommunikation og samarbejde vil være med til, at øge jeres evner i spilverdenen, men så sandelig også i den virkelige verden, som vi til daglig ånder, lever og sanser i. På linjen vil vi skiftevis arbejde med computerspil og holdsport, og i vekselvirkningen mellem disse træne og øge førnævnte egenskaber. På denne linje vil vi have fokus på samarbejde, kommunikation og personlig udvikling, ved at gøre brug af computerspillenes mange skjulte potentialer. MUSIK
  4. klasse På musiklinjen får du mulighed for: Sammenspil med dine kammerater, indspilning af numre og læren om forskellige musiske genrer. Fokus i undervisningen vil være: • at du vil blive bevidst om at lære at samarbejde og lytte ved at spille sammen med andre unge, der har lige så stor interesse i musik, som du selv har. • at du vil få større forståelse for virkemidler i musik og lyd generelt via musikhistorisk snak, analyse af de numre, vi skal spille og i selve indspilningsfasen af de numre, vi lærer at spille. Undervisningen på holdet kunne være: • lær at spille et nummer • snak om den periode i musikhistorien, som det spillede nummer stammer fra • indspil nummeret. Du vil selv få meget ansvar i undervisningen – så vær forberedt på at tage ansvar! Ansvar kunne eksempelvis være at hjælpe dine holdkammerater /selvstændig øvning hjemmefra og lign. Undervisningen vil foregå i Tempeltræets musiklokale. Du skal vælge musiklinjen hvis du: • elsker at spille musik og har lyst til at opnå store resultater ved at spille sammen med andre • er villig til at træde i karakter og vise ansvar over for de stillede opgaver • har en stor interesse i musik og er nysgerrig • kan lide at samarbejde med andre. Bemærk: Det er ikke et krav, at du kan spille på et instrument, men det vil være en fordel. Alle på holdet bliver enten involveret i at spille eller at synge/rappe. Mindfullness
  5. klasse OG KOMMUNIKATION Interessen for mindfulness er de seneste år steget meget, fordi det moderne menneske ofte lever i en tilværelse, hvor man konstant ”er på”. I mindfulness øver man at være til stede i nuet, og meget tyder på, at det bl.a. kan styrke ens selvopfattelse og impulskontrol. Man kan blive bedre til at håndtere tanker og følelser og til at rumme en stresset hverdag med mange krav. I vil komme til at arbejde med krops- og bevægelsesøvelser, som nogle af jer måske kender som yoga. Der vil også være forskellige sanseøvelser, afslapningsog vejrtrækningsøvelser (meditation) og nogle kreative tegne- og maleøvelser. Kommunikation og retorik handler om ”kunsten at tale”. Nogle mennesker behersker talekunsten og får som regel altid deres budskaber ud. I kommer til at arbejde med retorikkens virkemidler, og hvordan man ved at lytte og argumentere på en hensigtsmæssig måde, kan få sine budskaber igennem. Både mindfulness og kommunikation er værktøjer, som kan bruges fremadrettet i livet. Hvis du tilmelder dig mindfulness og kommunikation, skal du være åben for at udfordre dig selv med bl.a. stilhed (meditation) og selvudvikling, men samtidig skal du også have lyst til at lære om og træne mundtlig kommunikation og argumentation.

Ro, balance og evnen til at kommunikere FILMPRODUKTION

  1. klasse Optageteknikker, redigering, filmsprogsforståelse og fortælleteknik Vi skal i løbet af kurset lære, hvordan man filmer og klipper f.eks. samtalescener, slåskampe, forfølgelse o.s.v. Vi skal lære, hvordan kameravinkler, klipning og musik kan virke som fortællemetode. Kurset vil være opdelt i små forløb med fokus på et bestemt område inden for filmproduktion, der typisk vil strække sig over to-tre undervisningsgange. Hvert forløb vil starte med et oplæg om det givne emne, hvor de metoder, der skal anvendes, bliver gennemgået. Derefter skal eleverne selv ud og afprøve teknikkerne.

Hvert forløb vil resultere i en færdig scene, der står for sig selv, og altså ikke er en del af en længere film. Fokus er på at lære teknikkerne, og eftefølgende være i stand til at producere sine egne film. DIN VERDEN

  1. klasse Samfundsfag og historie - fra stenalderen til den digitale alder På samfundsfag/historie-linjen sætter vi fokus på epoker og begivenheder gennem alle aldre; store og små personer; evolutioner og revolutioner; de millioner af beslutninger, fejltagelser og rene lykketræf, der altsammen munder ud i mig-generationens absolutte midtpunkt…..Dig! Ved at kaste lys over historiske begivenheder fra ind– og udland vil du opdage sammenhængen mellem dengang og nu og få en større forståelse af det samfund, du bor i og din rolle i det. Det her bliver ikke tørre tal og kongerækker, men den bedste historie nogensinde fortalt af mennesker, der var ligeså skøre, skæve, håbefulde, ærlige, trodsige og totalt kiksede som dig. Vidste du for eksempel: • At Danmark var i krig med en spansk by i 172 år, men alle havde glemt det? • At en romersk kejser opfandt pruttepuden? • At Schweitz invaderede Lichtenstein i 2007? • At en tidligere brugtvognsforhandler, Dennis Hope, ejer månen og de fleste planeter i solsystemet? Det tilstræbes at undervisningen tilrettelægges således, at der vil være fælles oplæg på skolen, hvor eleverne tilegner sig viden om emnet og fremlægger for hinanden, kombineret med at vi tager på museum og kigger på en støvet natpotte, når det dømmes nødvendigt. Film, med relevans for emnerne, vil også indgå i undervisningen. FOTO
  2. klasse Verden i billeder. Arbejdet med det digitale kamera og dets muligheder. Du skal blandt andet lære: • Hvad er et billede, hvordan er det bygget op, og hvad kan det bruges til? • Kamerateknik. Hvordan fungerer digitalkameraet, og hvilke funktioner og muligheder har det? • Valg af motiv. Hvordan kan man gøre brug af forgrund, mellemgrund og baggrund? • Brug af det rette lys. Hvornår er det godt at fotografere? • Hvordan laver man et billede, der fortæller en historie? • Et motiv i bevægelse. Hvordan tager man et godt action-billede? • Billedbehandling. Hvordan kan man beskære, forbedre og manipulere et digitalfoto På fotoholdet skal vi arbejde med det digitale kamera, hvor du vil lære hvilke muligheder og begrænsninger, det har. Vi vil tage på ture i byen, hvor vi skal forsøge at tage billeder inden for forskellige emner. Det kunne være emner som ”ungdom”, ”natur i byen”, ”travlhed”, ”forandringer” og meget meget mere. Når vi kommer tilbage på skolen, vil vi typisk efterbearbejde billederne på computer, og vi præsenterer billederne på storskærm for hinanden på holdet, hvor vi har mulighed for at give og få konstruktiv kritik både af mig som lærer, men også af de øvrige elever på holdet. Det, du lærer på fotoholdet, er meget anvendeligt på tværs af andre fag, hvor du fx i et projekt skal tage billeder. NATURVIDENSKAB
  3. klasse Fysik - kemi - matematik. Denne linje er for dig, som er optaget af disse fag, og som tænker på en gymnasial ungdomsuddannelse næste år. Der arbejdes på, at vi i et samarbejde med Frederiksberg Gymnasium får mulighed for at lave en række fysikforsøg på gymnasiet og at give disse forsøgsresultater en gennemgribende matematisk behandling. Dette er interessant, fordi vi normalt i 9. klasse ikke har mulighed for dette. Der vil også hjemme på skolen blive arbejdet med kemiemner som sukkerstoffernes kemi, alkohol, salt, og kalk. Denne linje er for dig, der kan lide at arbejde både teoretisk og praktisk, og som er fascineret af naturvidenskabelige emner og matematik. KUNSTOPLEVELSER
  4. klasse På dette linjehold kommer I på rigtig mange ture! Vi skal ud i byen og opleve kunst; gammel som ny. I lærer at sætte ord på jeres oplevelser og får en større forståelse for kunstens mange udtryk. Vi skal se på, hvordan kunsten har udviklet sig gennem tiden, og blive klogere på kunsten rolle i dag. Semestret afsluttes med et kunstværk, som vi laver i fællesskab. Værket skal tage udgangspunkt i én eller flere af de udstillinger, vi har set, og vil blive udstillet på skolen med en dertilhørende præsentation. Du skal vælge ”KUNSTOPLEVELSER”, hvis du synes, at det kunne være sjovt: • At komme på mange ture. • At blive klogere på kunst. • At få kunsthistorisk indsigt. • At være med til at skabe et kunstværk.
Aske Andersen a few seconds ago

Legepladser nær Skolen ved Bulowsvej

Vandlegepladsen i Fælledparken
Edel Sauntes Allé 13
Legepladsen i Kongens Have
Øster Voldgade 4
Legepladsen på Århus Plads
Århus Plads 2-6
Legepladsen Kildevældsparken
Vognmandsmarken 69
Trafiklegepladsen
Gunnar Nu Hansens Plads 10
Legepladsen Wesselsgade
Wesselsgade 12
Legepladsen Degnestavnen
Degnestavnen 20
Sønderboulevard Playground
Sønder Blvd. 96
Blegdamsremisen på Østerbro
Blegdamsvej 132 A

Hvad er ElevIntra?

Elevernes portal til information om undervisningen samt en række pædagogiske elementer såsom logbog, portfolio og arbejdsrum.

Hvad er ForældreIntra?

Informations- og kommunikationssystem til skole-hjem-samarbejde.

Hvad er LærerIntra?

Basismodulet, hvor skolens medarbejdere både søger information og selv bidrager med information.