About Lyngby Friskole

FOKUS PÅ DEN ENKELTE ELEV Børn er forskellige og kun ved at behandle dem forskelligt, giver vi dem lige muligheder. Vi sørger for at finde det tempo og det materiale, som passer bedst til det enkelte barn. Hos os oplever man derfor ofte, at der er mange forskellige undervisningsmaterialer i klassen.

Vi evaluerer løbende sammen med den enkelte elev og forældrene og ser på hvordan eleven udvikler sig fagligt og socialt. Vi aftaler hvilke mål, der skal opstilles og hvordan målene nås. Eleven får på denne måde indflydelse på og medansvar for sin egen indlæring og udvikling.

Der er årsplaner for samtlige fag, som kan ses på Forældreintra.

Dette skal vores elever kunne, når de forlader skolen:

Personligt:

Være selvstændige - kunne erkende og afklare værdier Være fantasifulde - kunne skabe Være problemformulerende - kunne vælge

Socialt:

Være ansvarlige

Fagligt:

Have sikre færdigheder og solid viden Have indsigt - kunne lære at lære Have overblik - kunne forudse og foregribe

Kunst, musik, teater, maleri, skulptur og arkitektur er også en del af skolens verden og vi har dygtige musik- og kunstlærere ansat. Alle vores lærere er i øvrigt seminarieuddannede.

Arbejde med skabende virksomhed udvikler og styrker fantasien. Og børn med en rig og veludviklet fantasi bliver bedre til mange ting både rent personligt og sammen med andre.

I kunstundervisningen arbejder vi med at udvikle børnenes billedsprog. Eleverne lærer at se på voksne kunstneres arbejde, vi arbejder med at opøve deres farvesans, grundighed, evne til fordybelse samt mulighed for at give udtryk for deres oplevelser og følelser gennem deres billeder.

I musikundervisningen lærer eleverne at synge og spille på forskellige instrumenter. De får kendskab til forskellige genrer og musik fra andre verdensdele og hvordan man kan udtrykker følelser og stemninger. I musikundervisningen inddrages ikke alene sang og spil, men også leg og drama, så børnene også lærer at udtrykke sig kropsligt.

På Lyngby Friskole starter engelskundervisningen i 0. Klasse, hvilket giver eleverne en god ballast i forhold til kommende udfordringer. I 7. klasse skal eleverne supplere med endnu et fremmedsprog, som er enten tysk eller fransk.

På Lyngby Friskole indgår computerne i næsten alle fag. Alle børn har adgang til vores computere både i klasselokalerne og vi har trådløst netværk i alle klasselokaler. Vi har desuden nye smartboards i alle klasser.

For eleverne er en pc´er et helt naturligt arbejdsredskab, hvad enten de skal skrive en rapport, en stil eller lignende, eller de skal søge oplysninger på Internettet til en opgave. Vi har 50 bærbare computere, som eleverne kan låne.

Klubben har åbent i tidsrummet 7.30 - 8.45 og igen når eleverne har fri. Klubben lukker dagligt klokken 17.00(fredag klokken 16.00) Børnene kan gå i klubben til og med 3. klasse.

De aktiviteter, der foregår er tilrettelagt ud fra børnenes egne ønsker. Som eksempler kan nævnes bagning, madlavning, boldspil, syning, gymnastik, tegne/male, oplæsning, perlerværksted, filtning og meget mere. Hver dag omkring kl. 15 samles børnene om et let måltid. Vi har bevidst valgt hverken at have tv eller computere i vores SFO.

Klubben er en integreret del af skolen. Om morgenen åbner bl.a. skolens lærere klubben og tager imod børnene. Derudover er vi alle så tæt på hinanden, at beskeder og informationer nemt kan overleveres mellem klubben og skolen. Børnene ser altså de samme voksne dagen igennem og oplever klub og skole som et samlet hele. Når forældrene henter børnene om eftermiddagen, kan de ikke alene høre om, hvad der er sket i klubben, men også i skolen. Dette giver en stor tryghed for både børn og voksne. Vi lægger på Lyngby Friskole meget stor vægt på et tæt samarbejde mellem skole og hjem, da det er en forudsætning for, at eleverne får et optimalt udbytte af deres skolegang.

Vi afholder mindst et fælles forældremøde og 1 - 2 klasseforældremøder om året og i det daglige sørger lærerne for en hyppig kontakt til forældrene, ligesom forældrene altid er velkomne til at kontakte lærerne.

Vi forventer, at forældrene deltager aktivt i skolens liv både i festlige og arbejdsmæssige sammenhænge. Året igennem vil der være arrangementer, hvor forældrene har mulighed for at lære hinanden, børnene og lærerne at kende. Forældrene er således forpligtet til at deltage i mindst en af skolens årlige arbejdsdage.

Det er også muligt at gøre sin indflydelse gældende i forskellige sammenhænge. Skolens bestyrelse, som har det overordnede økonomiske ansvar for skolens drift, består af forældrerepræsentanter.

I udviklingsrådet arbejder forældre, elever og lærere sammen om at videreudvikle skolens pædagogiske grundlag. Alle forældre og elever kan være med i udviklingsrådet.

Aske Andersen a few seconds ago
Lyngby Friskole

What is ElevIntra?

Portal for students with information about education and a lot of other tools.

What is ForældreIntra?

Information- and communicationsystem for parents.

What is LærerIntra?

Basismodule for employees of the school.